fredag 24. maj 2013
Camphausen.jpg
Log ind Opret login

Klar til lån med negativ rente

AF LARS NIELSEN, epn.dk
Offentliggjort 02.08.12 kl. 12:13

Realkreditinstitutter ruster sig til at yde lån med negativ rente.

Muligheden for, at danske boligejere kan få penge for at låne er nu så stor, at realkreditinstitutterne overvejer, hvordan de skal håndtere den type lån. For det er aldrig sket før, at renten på boliglån er negativ.

"Vi kan ikke længere udelukke, at renten bliver negativ. Derfor sidder vi og kigger på det i øjeblikket, for vores systemer skal indrettes efter det. Vi har aldrig prøvet det før," siger cheføkonom i Realkredit Danmark, Christian Hilligsøe Heinig.

Historisk lav rente

Baggrunden for overvejelserne er, at F1-renten er faldet til historisk lave 0,3 pct. Det forventes at renten falder yderligere allerede torsdag, når den europæiske centralbank formentlig sænker sin rente endnu engang. Og yderligere rentefald kan være på vej.

Epn.dk har talt med Realkredit Danmark, Nykredit og BRFkredit. I alle tre institutter er holdningen, at man ikke nødvendigvis tror på en negativ rente, men at man heller ikke længere kan udelukke det.

"Renten har udviklet sig helt ekstremt. Vi befinder os på et absurd lavt niveau i øjeblikket. Vi er blevet overrasket før og kan bestemt ikke udelukke yderligere fald," siger Christian Hilligsøe Heinig.

Fokus på F1-renten

Det er i første omgang F1-renten, der er i fokus med rekordlave 0,3 pct. Det betyder, at en boligejer med et sådant lån betaler 0,3 pct. i rente til den investor, der køber obligationen. Hvis renten bliver negativ, skal investoren i stedet betale en rente til boligejeren, der altså reelt får penge for at låne.

"Reelt vil boligejeren ikke få penge udbetalt, for renten vil blive modregnet i det bidrag, vedkommende betaler. Det er ikke noget, der har været testet før," siger Christian Hilligsøe Heinig.

Bidragssatsen på flekslån er i øjeblikket ca. 0,7 pct.

I Realkredit Danmark får spekulationerne om negativ rente ikke insituttet til at ændre sine generelle låneanbefalinger.

"Vores overordnede råd er fortsat, at boligejerne skal benytte den lave rente til at få sikkerhed for ydelsen flere år frem," fastslår Christian Hilligsøe Heinig.


epn
Nyhedsbrevetilmeld
Modtag gratis FinansWatchs nyhedsbreve
Mest læste finansnytblå pil finanswatch logo
Forsiden lige nu blå pil finanswatch logo
Del artiklen


Finansjob blue pin

Nyhedsbreve tilmeld nyhedsbrev

Modtag gratis FinansWatchs nyhedsbreve
Søg søg
Søg i alle FinansWatch artikler

FinansWatch - Store Regnegade 12, 2. tv., 1100 København K - Tlf: +45 33 30 83 83 - E-mail: finanswatch@finanswatch.dk - Copyright © JP/Politikens Hus 2010