onsdag 19. juni 2013
Magasinforside.jpg
Log ind Opret login

Dansker er Europas næstmest magtfulde pensionsmand

Af MATHIAS BENCKE FREMMEN
Offentliggjort 11.07.12 kl. 17:44

To danskere klemmer sig ind på listen over 100 magtfulde finansmennesker i Europa. De kommer fra hver sin ende af den finansielle sektor.

Det engelske finansmedie Financial News kårer årligt de 100 mest magtfulde mennesker i den europæiske finansielle sektor fordelt på forskellige forretningsområder.

For andet år i træk topper den europæiske centralbankchef Mario Draghi listen.

Kigger man på listen med danske øjne, lyser ATP-chef Lars Rohde op med en andenplads i pensionskategorien - kun overgået af den engelske minister for pension. Sidste år var fondsdirektør i ATP Henrik Gade Jepsen at finde på listen.

Lars Rohde får denne beskrivelse med på vejen:

"Who says that mutually owned, corporatist organisations cannot be entrepreneurial? Rohde is chief executive of the €102bn Danish pension fund ATP, a not-for-profit monopoly provider that is hailed as one of Europe’s most sophisticated investors. ATP has achieved 12 consecutive quarters of positive investment returns despite the eurozone crisis and rock-bottom interest rates in Denmark. Rohde is not given to overstatement – he perennially describes ATP’s results as “satisfactory” – and recently opined that “the pensions industry needs to get used to promising less”. But in 2010, Rohde spotted an opportunity in UK auto-enrolment reforms to launch Now Pensions. It is early days for the UK venture, but it has certainly made a splash".

Listen giver genvalg til en anden dansker. Den tidligere direktør for Københavns Fondsbørs Hans-Ole Jochumsen for andet år i træk. I dag er han chef for de nordiske og baltiske børser under Nasdaq OMX, og han er dertil også formand for FESE - Federation of European Securities Exchanges - de europæiske børsers interesseorganisation. Han er nummer syv i kategorien for markedsinfrastruktur.

Med skandinaviske briller er det interessant, at den svenske nationalbankchef Stefan Ingves er nummer to i kategorien for regulatorer - kun overgået af Mario Draghi. Svenskeren, der også er formand for Basel-komiteen, som formentlig vægter en del i magtopgørelsen, distancerer blandt andet den engelske centralbankchef Mervyn King og kommissær for Indre Marked Michel Barnier.

Hele listen ses her

 

To danskere blandt Europas mest magtfulde finansfolk  

 


Nyhedsbrevetilmeld
Modtag gratis FinansWatchs nyhedsbreve
Mest læste finansnytblå pil finanswatch logo
Forsiden lige nu blå pil finanswatch logo
Del artiklen


Finansjob blue pin

Nyhedsbreve tilmeld nyhedsbrev

Modtag gratis FinansWatchs nyhedsbreve
Søg søg
Søg i alle FinansWatch artikler

FinansWatch - Store Regnegade 12, 2. tv., 1100 København K - Tlf: +45 33 30 83 83 - E-mail: finanswatch@finanswatch.dk - Copyright © JP/Politikens Hus 2010