fredag 24. maj 2013
Camphausen.jpg
Log ind Opret login

Internationalt: Ny Barclays-skandale på vej

Af Mette Mandrup
Offentliggjort 29.06.12 kl. 09:21

Barclays ventes fredag morgen at være en del af en ny skandale om lån til små virksomheder, og bankens topchef er kommet under pres, efter den har indgået forlig om manipulation af LIBOR-renten. Her er det internationale overblik.

Ny Barclays-skandale på vej

Fredag morgen ventes det britiske finanstilsyn, FSA, at afsløre resultaterne af en undersøgelse om, hvorvidt Barclays har presset små virksomheder til at købe renteswaps, uden at de nødvendigvis vidste, hvad det var. Det skriver The Independent, der har talt med kilder, som vurderer, at afgørelsen ikke vil falde ud til Barclays' side.

 

Barclays-topchef under pres

Efter Barclays har indgået forlig om manipulation af LIBOR-renten, er administrerende direktør Robert E. Diamond blevet mødt med massiv kritik fra politisk side, skriver New York Times. Blandt andet sagde premierminister David Cameron, at ledelsen bør svare på, hvem der har været ansvarlige for manipulationen, og hvordan de skal straffes.

 

ING dropper hollandske bonusser

Den hollandske bank- og forsikringsvirksomhed ING Groep har valgt at afskaffe bonusser til sine ansatte i Holland, skriver The Guardian. Virksomheden har netop indgået en kollektiv aftale med sine ansatte som et svar på de offentlige bekymringer om det niveau, bankbonusserne har befundet sig på.

 

Tyskland kan gå på kompromis om euro-gæld

Tyskland kan tidligere end ventet være villig til at acceptere et vist omfang af fælles gæld i eurozonen, skriver Wall Street Journal, der har interviewet den tyske finansminister Wolfgang Schäuble. Han sagde, at Tyskland kan være villig til at se på mulighederne for delt gæld, når mekanismer for yderligere centralisering af eurozonen er i gang.

 

Kerviel undskylder sit gigantiske tab

Franske Jérôme Kerviel sagde i retten torsdag undskyld til de ansatte hos Société Générale, fordi han har tabt 4,9 mia. euro i bankens investeringsafdeling. Han fastholdt dog samtidig, at han har aldrig har løjet om de store tab, skriver Bloomberg News. Kerviels appelsag ventes afgjort den 24. oktober.


Nyhedsbrevetilmeld
Modtag gratis FinansWatchs nyhedsbreve
Mest læste finansnytblå pil finanswatch logo
Forsiden lige nu blå pil finanswatch logo
Del artiklen


Finansjob blue pin

Nyhedsbreve tilmeld nyhedsbrev

Modtag gratis FinansWatchs nyhedsbreve
Søg søg
Søg i alle FinansWatch artikler

FinansWatch - Store Regnegade 12, 2. tv., 1100 København K - Tlf: +45 33 30 83 83 - E-mail: finanswatch@finanswatch.dk - Copyright © JP/Politikens Hus 2010