lørdag 25. maj 2013
Camphausen.jpg
Log ind Opret login

Mindre påbud til gødningsderivathandler

Af MATHIAS BENCKE FREMMEN
Offentliggjort 15.06.12 kl. 12:22

Direct Hedge Danmark Fondsmæglerselskab, der sælger derivater knyttet til gødning og laks, har fået en stribe påbud fra Finanstilsynet.

Fondmægleren Direct Hedge Danmark har haft besøg af Finanstilsynet. Det kom der en række påbud ud af.

Selskabet har haft tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed i et år, og forretningsmodellen går ud på at sælge råvarederivater, der knytter sig til gødning og laks. Disse sælges til virksomheder, der i deres virke er eksponeret mod prisudviklingen på disse to råvarer.

"Det er Finanstilsynets vurdering, at selskabet ikke i alle forhold har tilstrækkelig fokus på at sikre, at selskabet overholder lovgivningen for fondsmæglerselskaber. Dermed er der en øget risiko for, at selskabet begår lovovertrædelser samt, at disse ikke opdages," skriver tilsynet.

Selskabet har haft et engagement med sin bank, der overskrider de tilladte grænser.

"Derudover har selskabet fået et påbud om i højere grad at dokumentere opgørelsen af det individuelle solvensbehov. På det foreliggende grundlag fandt Finanstilsynet det dog ikke nødvendigt at øge solvensbehovet," skriver tilsynet, der også havde nogle påbud af administrativ karakter.


Nyhedsbrevetilmeld
Modtag gratis FinansWatchs nyhedsbreve
Mest læste finansnytblå pil finanswatch logo
Forsiden lige nu blå pil finanswatch logo
Del artiklen


Finansjob blue pin

Nyhedsbreve tilmeld nyhedsbrev

Modtag gratis FinansWatchs nyhedsbreve
Søg søg
Søg i alle FinansWatch artikler

FinansWatch - Store Regnegade 12, 2. tv., 1100 København K - Tlf: +45 33 30 83 83 - E-mail: finanswatch@finanswatch.dk - Copyright © JP/Politikens Hus 2010