torsdag 20. juni 2013
Magasinforside.jpg
Log ind Opret login

Fitch ser mulighed for flere høje kreditvurderinger i Danmark

AF RITZAU FINANS
Offentliggjort 14.06.12 kl. 13:20

Kreditvurderingsbureauet Fitch ser umiddelbart positivt på det danske realkreditmarked. Det afspejlede sig torsdag i en høj kreditvurdering til Danske
Banks realkreditdivision, Realkredit Danmark.

Og flotte karakterer til andre danske udstedere kan også komme på tale, lyder vurderingen fra Fitch, der i disse dage er på charmeoffensiv i Norden på den såkaldte "Viking Tour."

"Det danske marked er meget koncentreret, fordi Realkredit Danmark og Nykredit sidder på omkring 70 pct. Og kreditkvaliteten de to imellem er på nogenlunde samme niveau. Hvis vi skulle bestemme os i dag, ville vi formentlig give samme rating til Nykredit, som Realkredit Danmark har fået," siger Cosme de Montpellier, der har ansvar for kreditvurderinger i Nordeuropa hos Fitch, til Ritzau Finans.

Realkredit Danmark modtog torsdag den højest mulige kreditvurdering, "AAA", af de to kapitalcentre S og T, mens selskabet som udsteder fik karakteren "A." Nykredits realkreditafdeling er eksponeret til mange af de samme markeder som Realkredit Danmark, men alligevel er der også visse forskelle, som ville kunne skabe en differentieret kreditvurdering, hvis Fitch skulle sætte karakter på Nykredit.

"Nykredit har formentlig været lidt hurtige til at brede refinansieringsauktionerne ud. En anden forskel er, hvilke aktiver, der bliver placeret i hvilke kapitalcentre, for vi har ratings på de enkelte kapitalcentre, og de kan være forskellige alt efter, hvad indholdet er. Så det ville vi skulle analysere grundigt først, siger Cosme de Montpellier.

 

/ritzau/FINANS


Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis
Mest læste finansnytblå pil finanswatch logo
Forsiden lige nu blå pil finanswatch logo
Del artiklen


Finansjob blue pin

Nyhedsbreve tilmeld nyhedsbrev

Modtag gratis FinansWatchs nyhedsbreve
Søg søg
Søg i alle FinansWatch artikler

FinansWatch - Store Regnegade 12, 2. tv., 1100 København K - Tlf: +45 33 30 83 83 - E-mail: finanswatch@finanswatch.dk - Copyright © JP/Politikens Hus 2010