FinansWatch

Afdragsfri boliglån bliver afløst af lån med afdrag

Andelen af realkreditlån med afdrag er stigende og ligger på det højeste niveau siden 2008.

De seneste par år har lave renter gjort det endnu billigere at låne til hus eller lejlighed.

Meget tyder dog på, at danskerne frem for at øge privatforbruget i stedet har valgt at bruge det lave renteniveau til at banke af på gælden.

I hvert fald viser tal fra Finansdanmark, at andelen af afdragsfri realkreditlån fortsat er faldende og nu er på niveau med fjerde kvartal 2008 efter at have toppet i midten af 2014.

Det er en tendens, der er med til at gøre dansk økonomi mere robust, vurderer Jeppe Borre, der er seniorøkonom hos Nykredit.

"Udviklingen betyder, at boligejerne som helhed bliver mindre følsomme over for renteændringer."

"Og samtidig er danskernes opsparing i boligerne i højere grad sikret mod et potentielt nedadgående prispres som følge af en mærkbar stigning i renteniveauet, da gælden ligeledes vil falde med et fastforrentet lån," skriver han i en kommentar.

Tilsvarende fortsætter lån med fast rente også med at vokse på bekostning af variabelt forrentede lå, ligesom F3 og F5-lån vinder markedsandele på bekostning af lån med kortere rentebinding.

Hvis man overvejer at lægge sit lån om, er det ved at være sidste frist, hvis det skal ske med virkning fra 1. januar.

I givet fald er deadline to måneder før termin, altså med udgangen af denne måned.

Forsiden lige nu

Medie: Rasmussen og Smith i magtkamp om Nykredit-løsning

Nykredits topchef, Michael Rasmussen, og Forenet Kredits formand, Nina Smith, har været uenige om, hvilken løsning der var den bedste for realkreditkoncernen, skriver Finans. Ifølge mediets oplysninger har Smith følt, at Rasmussen ikke bakkede helhjertet op om ejerforeningens ønske, hvilket Smith dog selv afviser.

Ringridning og brandmænd hitter hos sønderjysk forsikringsselskab

Sønderjysk Forsikring har en alternativ tilgang til sponsorater. Men det giver god mening, at selskabet hvert år for eksempel støtter en lang række ringriderfester og mange frivillige brandværn med køb af nyt udstyr, siger forsikringsselskabets markedsføringsansvarlig.

Seneste Realkredit

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere