FinansWatch

BRFkredit-direktør raser mod regeringen: I overtager vores forretning

At regeringen vil tage 90 procent af milliardudlånet til den almene boligsektor væk fra realkreditinstitutterne og over til staten, huer på ingen måde direktøren i BRFkredit, Carsten Tirsbæk Madsen. Han kalder det for "regelarbitrage". Det skriver nyhedsmediet Finans.

Carsten Tirsbæk Madsen.

Staten bevæger sig ind på realkreditsektorens territorium med regeringens udspil til en ny finanseringsmodel af den almene boligsektor, mener direktør for Jyske Banks realkreditselskab, BRFkredit, Carsten Tirsbæk Madsen.

Reaktionen kommer efter, at regeringen torsdag aften fremlagde en løsning, som vil flytte 90 pct. af udlånet til den almene sektor fra realkreditinstitutterne over til staten ved at finansiere det gennem statsobligationer, mens realkreditsektoren får lov til at beholde de resterende 10 pct.

Direktøren mener, det er hykleri, at politikerne først pålægger realkreditinstitutterne kapitalkrav for derefter at sige, at deres produkter er for dyre, og staten derfor må overtage opgaven.

Det skriver Finans.

"Der er jo tale om regelarbitrage. Man indfører regler for realkreditinstitutter, som man ikke selv skal overholde. Bagefter siger man: Når man nu ikke skal overholde de regler, kan man gøre det billigere. Det er jo rigtigt. På den måde kan staten udkonkurrere mange," siger Carsten Tirsbæk Madsen til Finans.

De 90 pct. af lånene skal finansieres ved genudlån af statsobligationer.

Hvem der får fingrene i de sidste 10 pct. kommer til at blive afgjort igennem udbud. Af en pressemeddelelse fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet fremgår det, at selve opgaven med at administrere udlån til almene boliger vil blive sendt i udbud, og vinderen kommer til selv at skulle stå for at finansiere udlånet af de 10 sikreste procent af gælden.

Regeringen flytter 90 procent af milliardudlån til staten

OVERBLIK: Statslån til almene boliger har skabt uro i Venstre

Medie: Regeringen risikerer milliardkrav og retssager ved at nationalisere statslån

Forsiden lige nu

Seneste Realkredit

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere