• Forside
  • Pengeinstitutter
  • Forsikring
  • Pension
  • Realkredit
  • FW Insight
  • Log ind
ANNONCE

Ny låneregel ventes at sende sommerhuspriser op fra mandag

Nye realkreditregler ventes at sætte gang i sommerhusmarkedet. Både købere og ejere skal være opmærksomme.

Foto: Jens Panduro/Polfoto/Arkiv

Fra mandag kan man låne op til 75 procent i realkredit til sit sommerhus.

Folketinget har nemlig tirsdag vedtaget en lov, der hæver grænsen for realkreditbelåning af fritidsboliger fra de nuværende 60 til 75 procent.

Argumentet er, at det skal sætte skub i markedet. Og det vil det også alt andet lige gøre, lyder vurderingen fra Morten Hornbak, der er boligkonsulent i Spar Nord:

"Købekraften vil stige, fordi det bliver billigere at finansiere købet af fritidsbolig. Så vi forventer, at markedet vil få lidt kærlighed."

Hvor store prisstigningerne bliver er ikke til at sige. Det vil også svinge fra landsdel til landsdel, betoner han. Men der er nogle ting, sommerhusejere og købere skal overveje.

"Det bliver billigere for dig at låne til at købe en fritidsbolig. Du kan låne op til 75 procent af prisen til den billige realkreditrente. Derfor vil du slippe cirka 200-300 kroner billigere for hver million, du køber sommerhus for."

Hvis man allerede er sommerhusejer er der også nogle ændringer, man skal notere sig:

"Som ejer får du nye muligheder for at belåne yderligere i sommerhuset på favorable realkreditvilkår. Den mulighed kan du jo eventuelt bruge til at få lavet nyt køkken eller andre forbedringer på huset," siger Morten Hornbak.

Og så er der en ting, som både købere og ejere skal være opmærksom på:

"Det bliver et bedre regnestykke at leje sit hus ud. Det vil blive mere fordelagtigt at leje boligen ud i dele af året," siger boligkonsulenten.

Regeringen præsenterede lovforslaget med argumentet, at det vil give flere adgang til at købe et fritidshus og sætte gang i markedet.

Men kritikerne har advaret mod, at ændringen kan være med til at ophede et i forvejen godt kørende boligmarked - også selv om salget af sommerhuse ikke stiger i samme tempo som helårsboliger.

I sit høringssvar til lovforslaget advarede Nationalbanken mod lovforslaget, fordi det mindsker sikkerheden bag realkreditobligationerne.

Flere boligøkonomer har peget på, at lovforslaget vil gøre det nemmere at sælge sommerhuse, og at priserne nok vil stige lidt.

Men når det i forvejen går opad på boligmarkedet, gælder det om at bremse lidt op. Og med en højere grænse for realkreditbelåning gør regeringen det stik modsatte, lyder kritikken.

Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis
Mest læste Realkredit
Forsiden lige nu

Realkreditten tjente langt mere i 2016

Realkreditinstitutternes indtjening steg markant i det forgangne år, viser ny rapport fra Finanstilsynet. Det var et resultat af stigende kursreguleringer og bidragsindtægter samt faldende nedskrivninger.

Sådan kan virksomheder låne milliarder gratis

GN Store Nord har gennemført et obligationssalg, som ikke alene giver selskabet et lån på knap 1,7 mia. kr. i fem år til en rente på nul, men som også betyder, at medicoselskabet måske helt slipper for at tilbagebetale lånet. Hemmeligheden bag den gode handel er en såkaldt konvertibel obligation.

ANNONCE


Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis

Vilkår
Redaktør

David Bentow

db@finanswatch.dk

Tlf.: 3330 8382

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S
Annoncering og salg

Abonnement

Lars Bräuner

finanswatch@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

Annoncering

Hanne Slot

hanne@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7428

Tlf.: 4021 0166

Job

Therese Warpe Jensen

therese@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7420

Tlf.: 3113 0538

Abonnement

Prøv FinansWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed. finanswatch@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

 

Adresse

FinansWatch

St. Regnegade 12, 2. sal

1110 København K

Tlf.: 7077 7449