• Forside
  • Pengeinstitutter
  • Forsikring
  • Pension
  • Realkredit
  • FW Insight
  • Log ind
ANNONCE

Stormfuldt år for realkreditten i 2016 - dramaet er ikke ovre

Bidragsforhøjelser og planen om at børsnotere Nykredit kom fra starten af 2016 til at tegne året for realkreditten, der fik både boligejere og politikere op af stolene, og i den grad tiltrak sig mediernes opmærksomhed. Dramatikken er ikke ovre - hverken for Nykredit eller boligejerne.

Da Foreningen Nykredit i marts afholdt repræsentantskabvalg i Kolding demonstrerede vrede boligejere udenfor. Foto: Arkiv: Polfoto/Ivan Riordan Boll

Siger man realkredit, må man i 2016 også sige Nykredit. Realkreditkæmpens meddelelse den 4. februar kom til at sætte scenen for et dramatisk år for realkreditten. Her meddelte Nykredit, at man agter at gå på børsen og i samme ombæring fik bidragssatserne for boligejerne datterselskabet Totalkredit endnu et nøk opad.

Kort efter brød et stormvejr af vrede løs. Utilfredse boligejere rasede over endnu en bidragsforhøjelse, og på Facebook voksede den nydannede gruppe, "Kritiske interessenter i Nykredit og Totalkredit", der allerede i marts rundede 40.500 vrede boligejere.

Spørgsmålstegn fra minister

Også fra andre sider blev der sat spørgsmålstegn ved, at Nykredits udmelding om, at man over de næste fem-seks år får brug for 25 mia. kr. i ekstra kapital.

"Jeg forstår udmærket, at Nykredit reagerer på baggrund af den regulering, som allerede er vedtaget. Men i forhold til ny og endnu ikke vedtaget regulering kan jeg ikke se for mig, at den skulle ramme den danske realkreditsektor så hårdt," lød det fra daværende erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V).

Minister undsiger Nykredits argument for at gå på børsen

Ministeren valgte i kølvandet på bidragsballaden at nedsætte et ekspertudvalg til at se på gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet.

Bidragsforhøjelserne sendte Totalkredit i top som det dyreste realkreditinstitut på de mest gængse lånetyper til private.

Prisforhøjelserne, kundernes vrede og det faktum, at pengeinstitutterne i Totalkredit-samarbejdet ville modtage omkring halvdelen af de nye bidragsforhøjelser, fik en række af bankerne med Arbejdernes Landsbank som den første til at gå ud og kompensere kunderne for bidragsforhøjelserne. Andre banker i samarbejdet valgte at give rabat, hvis kunderne flyttede væk fra lånene med de højeste bidragssatser.

Jyske Bank, der med købet af BRF Kredit i 2014 var røget ud af Totalkreditsamarbejdet, valgte at udnytte situationen.

"I resten af 2016 fjerner vi etableringsgebyret på 6.500 kroner, hvis man opretter et Jyske Bank-boliglån. Desuden garanterer vi, at vi ikke ændrer på vores administrationsbidrag, som vi kalder et rentetillæg, i resten af 2016," lød det fra Jyske Banks ordførende direktør Anders Dam.

Datterselskabet BRF meldte hurtigt ud, at man ville holde bidragssatserne i ro resten af året. Da FinansWatch i juni lavede en sammenligning af realkreditinstitutterns bidragssatser, viste den, at BRF er billigst på langt de fleste lånetyper.

"Vi lever jo af at kunderne vil os, og derfor er det ikke nogen dårlig position at have," sagde Carsten Tirsbæk Madsen, adm. direktør i BRF Kredit dengang til FinansWatch.

RD og Nordea fulgte efter

Men Totalkredits bidragsforhøjelser inspirerede også konkurrenterne. Selvom Realkredit Danmarks direktør blot to dage inden Nykredits udmelding 4. februar over for FinansWatch havde meddelt, at ”Det har vi ingen planer om” på spørgsmålet, om hvorvidt der ville komme bidragsforhøjelser i 2016, så valgte både Realkredit Danmark og Nordea Kredit at hæve bidragssatserne med virkning fra 1. oktober.

Mens Realkredit Danmark kun hævede satserne på de helt korte lån, som kunderne ifølge realkreditinstituttet atter havde fået appetit på, så gav Nordea Kredit som forklaring, at krav om en ny gældsbuffer ville øge realkreditselskabets omkostninger.

FinansWatch regnede efterfølgende på udgifterne til bufferen, og de viste, at den kunne finansieres for ca. 20 mio. kr. årligt, mens Nordea Kredit ifølge FinansWatchs beregninger, alt andet lige, ville få ca. 475 mio. kr. ekstra ind i årlige bidragsindtægter, såfremt erhvervskundernes bidragssatser hæves som for de private boligejere.

"Det er rigtigt, det regnestykke FinansWatch lavede om, at man kunne købe de obligationer til næsten ingen penge. Men problemet er, at det ikke nødvendigvis er realkredit, de skal bruges til, når man ser på hele Nordea-koncernen," forklarede Peter Lybecker, adm. direktør for Nordea Bank Danmark sidenhen til FinansWatch.

 

Hvis både Nordpolen og Sydpolen smelter samtidig

Debatten om de kommende kapitalkrav fortsatte. I juni var brancheorganisationerne Finansrådet, Realkreditrådet og Realkreditforeningen færdig med deres beregninger, der viste, at hvis Basel-komitéen kommer igennem med sine krav, så kan det koste den danske finanssektor 130 mia. kr., mens det danske samfund kan miste op mod 15.000 job.

Beregningerne mødte kritik for at være overdrevne. Blandt andet fra Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, der kaldte finanssektorens tal for et partsindlæg.

"Det svarer til, at klimaforskere regner på, hvad der sker, hvis alle isbjerge på Sydpolen og Nordpolen pludselig smelter samtidig. Det er klart, at det er et alvorligt scenarie, men spørgsmålet er, hvor stor sandsynligheden er for, at det sker," sagde Lars Krull til Finans.

Advarsel fra nationalbankdirektør

Ifølge Danmarks nationalbankdirektør, Lars Rohde, har bidragsforhøjelserne været større end kapitalbehovet. Han advarede samtidig finanssektoren om, at afkastmålene er meget høje.

”Ifølge institutterne kræver investorerne fortsat et afkast på omkring 10 pct. på egenkapital i realkreditinstitutter. Det synes meget højt," sagde nationalbankdirektøren på Realkreditrådets årsmøde i oktober.

Lars Rohde: Realkredittens forklaring på bidragsforhøjelser holder ikke

Det har året igennem været ventet, at Basel-komitéen ville komme med sit udspil til kommende kapitalkrav, også kaldet Basel IV-reglerne, inden udgangen af 2016, men det er endnu ikke sket. Seneste forlydender er, at de bliver offentliggjort medio januar.

Realkreditten og bankerne skulle komme ud i endnu et blæsevejr, da beregninger fra FinansWatch afslørede, at realkreditinstitutterne trods begrundelser om øgede kapitalkrav har sendt stadig flere penge videre til bankerne. I 2007 sendte realkreditinstitutterne 3 mia. kr. videre til bankerne, og i 2015 var dette beløb steget til 5,6 mia. kr. – en stigning på 83 pct. Til sammenligning er realkreditudlånet steget med 33 pct. i denne periode.

Vil gerne øge indtjeningen på realkredit

Fra sektoren selv var det overordnede budskab, at bankerne skal have penge for arbejdet med at formidle realkreditlån. Nordeas Peter Lybecker var heller ikke bleg for at indrømme, at han gerne ville tjene flere penge på realkreditforretningen.

”Vi vil meget gerne stå ved, at vi gerne vil øge indtjeningen på dette felt. Det er det, det drejer sig om. Vi føler ikke, at vores indtjening er voldsom høj i forhold til den risiko og den kapital, vi skal holde,” sagde Peter Lybecker i et interview med FinansWatch.

Nordea vil gerne tjene endnu mere på realkredit

FinansWatchs beregninger gav anledning til en serie med mere end 40 artikler om realkredittens bidragssatser. Undervejs viste en befolkningsundersøgelse foretaget af Wilke, at boligejerne selv angiver omkostningerne som årsagen til at de ikke flytter realkreditinstitut, selvom de gerne vil.

Læs alt om realkredittens bidragsforhøjelser

Minister ønsker reel konkurrence

FinansWatchs første artikler i serien landede kort efter, at ekspertudvalget i september havde fremlagt sin rapport, hvor finanssektoren modsatte sig en af i alt otte anbefalinger.

De politiske forhandlinger er blevet forlænget af ny regeringsdannelse, og selvom også den nye erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) hælder til at føje finanssektoren og droppe forbud mod kursskæring og kurtage, hvis en boligejer vil skifte realkreditinstitut i forbindelse med bidragsforhøjelser, så lægger han samtidig vægt på, at der skal være reel konkurrence på bidragssatserne.

"På den ene side kan jeg blive lige så forarget og indigneret som andre mennesker over, at man ser bidragssatserne stige samtidig med, at bankerne tjener flere og flere penge," sagde Brian Mikkelsen i et interview med FinansWatch.

Den nye erhvervsminister undrer sig desuden over, at banker i øjeblikket tilbyder boliglån, som er billigere end realkreditlån.

Erhvervsministeriet vil i snarlig fremtid lancere en prisportal, Tjek Dit Boliglån, der skal hjælpe boligejerne med at gennemskue prisforskellene mellem landets fire realkreditinstitutter. Og selv tror ministeren, at opmærksomheden kan være med til at øge konkurrencen.

Erhvervsminister undrer sig: Hvorfor er realkreditlån blevet dyrere end banklån?

Erhvervsminister: Vi skal have reel konkurrence på bidragssatser

Forening opstået i protest

Det var Nykredit, der satte scenen for, hvad der skulle vise sig at blive et år med dramatisk omkring bidragssatserne. Men også på andre fronter har realkreditkæmpen været fremme i rampelyset i året, der er gået.

Børsnoteringsplanerne skabte ekstra drama omkring forårets valg til repræsentantskabet i Foreningen Nykredit, der ved en børsnotering kommer til at afgive ejerandele til nye aktionærer, og valgene satte også skub i kundeprotesterne. I foråret opstod protestforeningen ”Fair Bidragssats”, der trods turbulens på de indre linjer har formået at gøre sig bemærket ved blandt andet at mødes med Jyske Banks Anders Dam, forskellige folketingspolitikere og senest i efteråret haft foretræde for Folketingets Erhvervsudvalg. Foreningen har desuden en gruppe, der arbejder på at etablere et uafhængigt realkreditinstitut, Fair Realkredit.

Fair Realkredit til Folketinget: Ingen reel konkurrence på realkredit

Hos Nykredit førte kritikken fra boligejerne til, at Foreningen Nykredit fik sig en direktør, Louise Mogensen, der kom fra en stilling som vicedirektør i Finansrådet. Herefter fik foreningen egen presseafdeling og flyttede hjemmefra over i det lille toldkammer ved siden af Nykredits hovesæde på Kalvebod Brygge.

Foreningen Nykredit flytter hjemmefra og får egen pressehåndtering

Omdiskuteret børsnotering

Året igennem er Nykredits børsnoteringsplaner løbende blevet diskuteret og fra flere sider mødt med kritik, blandt andet fra politikere og vrede boligejere. Senest her i december har erhvervsmediet Finans skrevet en artikel om, at det er Nykredits fejlslagne bankeventyr, som er den egentlige årsag til, at realkreditkæmpen i dag mangler milliarder, og derfor er nødt til at gå på børsen. Ifølge Finans har Nykredit siden finanskrisen brugt 17,6 mia. kr. på sine bankaktiviteter.

"De har rodet sig ud i voldsomme problemer med bankforretningen med swap-lån. Det er forargeligt, at man begrunder en børsnotering med kommende Basel-krav, hvis Nykredits bank i virkeligheden er årsagen," lyder det fra en af kritikerne, Frank Aaen, tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten, som nu forsøger at blive valgt ind i Foreningen Nykredits repræsentantskab.

Kritikere: Nykredits fejlslagne bankeventyr årsag til børsnotering

Og netop Nykredits swaps til andelsboligforeninger har igen i 2016 været i fokus. Dels fordi Nykredit Bank i årets første ni måneder har måtte tage tabsreservationer på nødlidende renteswap-aftaler med andelsboligforeninger på godt 1,3 mia. kr. – stigende swaprenter siden 1. oktober kan dog ændre på dette. Dels fordi Nykredit i maj tabte en sag i Højesteret, der gav andelsboligforeningen Duegården lov til at erklære sig konkurs. Foreningen har sit realkreditlån i Nykredit med en tilhørende renteswap, der som følge af rentefaldet, siden swappen blev indgået, har resulteret i en negativ markedsværdi for foreningen, der ikke har været i stand til at overholde sine betalinger til Nykredit.

Konkursbegæring kan spænde ben for retssag

Nykredit indledte efterfølgende drøftelser med en håndfuld af realkreditkoncernes renteswap-kunder. En af kunderne var landets største andelsboligforening Hostrups Have, der i oktober valgte at takke nej til Nykredits forslag om at ændre på swappen. I stedet valgte den frederiksbergske andelsforening at sænke boligafgiften, og det førte til, at Nykredit i december - stik mod hidtidig praksis - begærede Hostrups Have konkurs.

Med en konkurs af Hostrups Have risikerer Nykredit at miste over 900 mio. kr., men konkursbegæringen er også muligheden for at stoppe en retssag, der kan blive endnu dyrere for Danmarks største realkreditselskab, hvis Hostrups Have ender med at få medhold i i sagen, der handler om, hvorvidt Nykredit ydet ordentlig rådgivning i forbindelse med andelsboligforeningens swapaftaler, der i dag er en af årsagerne til foreningens pressede økonomi.

Konkursbegæring kan sikre Nykredit mod milliardtab

Jyske og BRF nyder konkurrencesituationen

Tilbage til bidragssatserne, så har den skabt travhed hos både Jyske Bank og dets datterselskab BRF. I sidste uge kunne en tilfreds Anders Dam meddele, at Jyske Bank i år har solgt bankboliglån for 22,5 mia. kr. Det er mere end de 18-20 mia. kr. som bankens topchef havde sat som mål i begyndelsen af året. Allerede i august havde banken dog rundet de 17 mia. kr., og Anders Dam lagde ikke skjul på, at konkurrenternes bidragsforhøjelser gav ekstra medvind.

Jyske Bank overgår eget 2016-mål for salg af boliglån

"Jeg tror, at prisændringerne har haft en ikke ubetydelig betydning for, at vi oplever denne meget markante vækst," sagde Anders Dam til FinansWatch i august.

Og selvom BRF Kredit ikke er kommet med nye løfter om at holde bidragsatserne i ro længere end gennem 2016, så lader det til, at Jyske Bank og dets realkreditinstitut BRF, fortsat nyder at have positionen som udbyder af de billigste boliglån.

"Vi har ingen planer om at ændre vores bidragssatser. Som konkurrencesituationen er i øjeblikket, kender vi ikke de regler, der i givet fald skulle udløse det. Men vi holder selvfølgelig meget øje med, hvordan reglerne bliver udformet ," sagde Jyske Banks topchef Anders Dam, da FinansWatch var forbi bankens hovedsæde i Silkeborg i midten af december.

Jyske Bank langer ud efter Nykredits kompensation for bidragsforhøjelser

 

Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis
Mest læste Realkredit

Finanstilsynet vil diskutere nye regler for handel med realkreditobligationer

Fra 2018 træder nye EU-regler om handel med realkreditobligationer i kraft. De såkaldte Mifir-regler har til formål at øge gennemsigtigheden, men giver også undtagelser i forhold til de nye krav om øgede oplysningsforpligtelser fra markedsdeltagerne. Det vil Finanstilsynet gerne diskutere, inden man lægger sig fast på eventuelle undtagelser.

Forsiden lige nu

Danske Bank snupper kendt realkredit-lobbyist

Karsten Beltoft måtte sidste år slippe tøjlerne, da Realkreditforeningen blev lukket ned i forbindelsen med oprettelsen af Finans Danmark. Nu er han klar til nyt job i Danske Bank og sin fjerde tur med Team Rynkeby til sommer, efter et styrt sidste år kostede brud seks steder i albuen.

Her falder renteindtægterne mest

Blandt de danske banker er der stor forskel på, hvor meget renteindtægterne faldt i 2016, men én bank stikker ud. Enkelte banker har på trods af det lave renteniveau været i stand til at øge deres renteindtægter.

ANNONCE


Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis

Vilkår
Redaktør

David Bentow

db@finanswatch.dk

Tlf.: 3330 8382

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S
Annoncering og salg

Abonnement

Lars Bräuner

finanswatch@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

Annoncering

Hanne Slot

hanne@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7428

Tlf.: 4021 0166

Job

Therese Warpe Jensen

therese@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7420

Tlf.: 3113 0538

Abonnement

Prøv FinansWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed. finanswatch@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

 

Adresse

FinansWatch

St. Regnegade 12, 2. sal

1110 København K

Tlf.: 7077 7449