• Forside
  • Pengeinstitutter
  • Forsikring
  • Pension
  • Realkredit
  • Log ind
ANNONCE

Realkreditinstitut ser med stor alvor på mælkebønders krise

Landbrugsinstituttet DLR er bekymrede for landets mælkebønder, siger direktøren.

Man skal ikke græde over faldende mælkepriser. Men udviklingen er dog bekymrende, selv om den måske ikke er en direkte trussel mod de pengeinstitutter, der udlåner penge til mælkebønder.

"Vi ser med stor alvor på situationen i landbruget i øjeblikket, og vi er særligt bekymret for den del af landbruget, der beskæftiger sig med mælkeproduktion. Udviklingen i mælkepriserne har været utilfredsstillende. Samtidig er udsigterne fortsat negative. Det er gået fra slemt til værre," slår Jens Kr. A. Møller, der er administrerende direktør for realkreditinstituttet DLR, som ejes af nogle af de pengeinstitutter, der låner penge ud til blandt andre mælkebønder, fast over for Ritzau Finans.

Onsdag fremlagde Arla regnskab for 2015. EU-mælkekvoters ophør og faldende efterspørgsel fra Rusland og Kina har betydet, at verdensmarkedspriserne er faldet markant. Og de hårde tider kunne da også ses på Arlas indtjening, der opgøres som den værdi, som Arla har skabt for andelshaverne per kilo mælk.

Den udgjorde sidste år 251,4 øre per kilo mod 310,9 øre per kilo i 2014 - svarende til et fald på 19 pct.

To tendenser

Ifølge Jens Kr. A. Møller er der to udviklingstendenser, når man ser på den danske mælkeproduktion. Den ene side er de bedrifter, som har været begrænset i produktion af mælk på grund af EU's kvoter.

"De kan faktisk udvide produktionen med begrænsede marginale omkostninger og gøre det rentabelt, selv ved det nuværende prisniveau. Det betyder ikke nødvendigvis, at de får overskud, men de kan sænke deres nulpunkt ved at udvide produktionen. De står til, tror vi, at kunne klare sig fremover, fordi der vil komme et fald i mælkeproduktionen globalt med det prisniveau, vi ser nu," vurderer Jens Kr. A. Møller.

Nulpunkt er der, hvor der er balance mellem omkostningerne på bedriften inklusive afskrivninger og forrentninger og mælkeprisen.

"Den anden side er de bedrifter, som er låst på et nulpunkt, som ligger noget over den mælkepris, vi ser nu. Selv om de er effektive i deres bedrift, har mange af dem reelt ikke mulighed for at arbejde med deres nulpunkt i et betydeligt omfang. Her ser det svært ud," forklarer Jens Kr. A. Møller.

Landbruget har de seneste år i forvejen været en vanskelig sektor at udlåne penge til for realkreditinstitutter og banker. Og de udfordringer er ikke blevet mindre for finanssektoren med dykket i mælkepriserne. Alligevel vurderer DLR ikke, at de finansielle institutter står over for en bølge af nedskrivninger som følge af mælkebønder, som må dreje nøgle om.

"Jeg tror, at den finansielle sektor i vid udstrækning har taget de nedskrivninger, der skal til på landbruget. Det betyder ikke, at der ikke kan dukke nogle nye op, men jeg tror, at der med Finanstilsynets hjælp over de senere år er taget de nedskrivninger, der skal til og dermed ikke er nogen trussel for den finansielle sektor," vurderer Jens Kr. A. Møller.

/ritzau/FINANS

Medie: 2000 landbrug skal have nye ejere

Skjern har skilt sig af med tunge kunder og landmænd

DLR lægger an til at indfri Finansiel Stabilitet

Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis
Mest læste Realkredit

Realkreditten har en kommunikationsudfordring

Bankerne æder sig ind på realkreditten med nye lån, og samtidig presser Basel-krav og et opgør med afdragsfrihed og flexlån. Realkreditten skal forklare sig bedre, lyder fra fra Realkreditrådets direktør.

Forsiden lige nu

Visa indgår aftale med Android Pay

Kreditkortudstederen har leveret teknologi til en såkaldt wallet, som Googles Android Pay har lavet. Det kan være et skridt på vejen mod at få Android Pay til Danmark.

ANNONCE


Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis

Vilkår
Redaktør

Jakob Skouboe

js@finanswatch.dk

Tlf.: 3330 8381

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S
Annoncering og salg

Abonnement

Lars Bräuner

finanswatch@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

Annoncering

Hanne Slot

hanne@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7428

Tlf.: 4021 0166

Job

Therese Warpe Jensen

therese@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7420

Tlf.: 3113 0538

Abonnement

Prøv FinansWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed. finanswatch@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

 

Adresse

FinansWatch

St. Regnegade 12, 2. sal

1110 København K

Tlf.: 7077 7449