Finanstilsyn ser på kritik af lånerådgivning
AF RITZAU FINANS
Offentliggjort 17.08.12 kl. 16:38
Kunderådgivningen i de danske realkreditselskaber er så mangelfuld, at det kan koste den enkelte boligejer flere hundrede tusinde kroner, viser en ny test. Og
det er simpelthen ikke godt nok.
Det siger vicedirektør i Finanstilsynet, Julie
Galbo.
"Det ser ikke godt ud. Hvis det er som beskrevet, tyder det på, at nogle
realkreditinstitutter har problemer med at overholde lovgivningen, og det er
ikke særlig godt," siger hun.
Testen er lavet af Forbrugerrådets blad Tænk Penge, hvor 12 personer har
kontaktet deres realkreditrådgiver for en individuel rådgivning.
Den viser, at rådgiverne kun i halvdelen af tilfældene spurgte ind til kundernes
økonomi eller oplyste vigtige detaljer omkring lånet, inden de rådede kunderne.
Begge dele er ellers et lovkrav. Rådgiverne kunne heller ikke forklare centrale
begreber i realkredit.
På baggrund af testen opfordrer Forbrugerrådets direktør, Rasmus Kjeldahl,
Finanstilsynet til at komme på banen.
"Vi vil rette henvendelse til Forbrugerrådet for at få det materiale bag
testen. Når vi har sat os ind i det, vil vi rette henvendelse til
realkreditinstitutterne og komme til bunds, så vi kan være sikre på, at
forbrugerne får de rigtige oplysninger," understreger Julie Galbo.
Finanstilsynet vil tage fat på sagen med det samme, men ifølge Julie Galbo vil
det tage et par måneder at sætte sig ordentligt ind i materialet.
Hun understreger, at det også kan blive nødvendigt at stramme op på lovgivningen
og undersøge, om overtrædelserne burde munde ud i for eksempel en administrativ
bøde.
"Som reglerne er i øjeblikket vil vi reagere med påbud og påtaler i denne
situation. Overtrædelserne, som umiddelbart er overtrådt, er ikke strafbare, men
man kunne kigge på, om det vil være relevant at sørge for, at de bliver
strafbare," siger Julie Galbo.
I mellemtiden opfordrer hun boligejere, som mener, at de har tabt penge, til at
tage kontakt til realkreditinstituttet eller i sidste ende Ankenævnet. Hvis
instituttet har handlet mangelfuldt og ført til tab, kan det føre til
erstatning.
/ritzau/
Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis
Mest læste realkredit
Realkredit:
Realkredit Danmark er på vej med et nyt lån til private, som på sigt skal afløse det populære F1-lån. Læs artikel
Realkredit:
Der skal nu kun et mindre rentefald til før muligheden byder sig i forhold til at realkreditsektoren kan udstede 30-årige fastforrentede realkreditobligationer på 3 pct. (Opdateres) Læs artikel
Realkredit:
Nykredit har helt historisk fået brugspant i en andelsforening. Nu vil foreningen opløse sig selv - men det kan den nok slet ikke, vurderer ekspert, der betegner realkreditkæmpens opførsel som ganske urimelig. Læs artikel
Realkredit:
Det er nemt at skifte, men ikke altid billigt. Se beregninger her. Læs artikel
Realkredit:
Det er ikke rigtigt, at der er større kapitalkrav til rentetilpasningslån end til fastforrentede lån, som realkreditten ellers siger. Læs artikel
Forsiden lige nu
Pengeinstitutter:
Sydbank har protesteret mod de tidligere Banktrelleborg-aktionærers ret til at anlægge gruppesøgsmål, men anser ikke protesten som vigtig. Det vigtigste er at vi stadig går efter et forlig, lyder det fra den juridiske direktør. Læs artikel
Pengeinstitutter:
Den kollapsede salg af Saxo Properties til to af bankens tidligere direktører betyder på ingen måde, at Saxo har opgivet at sælge sit ejendomsselskab. Læs artikel
Finansnyt:
Den amerikanske kapitalforvalter ønsker i løbet af de næste tre år at løfte kapitalen under forvaltning til 10 mia. dollar. Vejen frem for den nye chef i Norden er obligations-produkter til et nyt segment af investorer. Læs artikel
Pengeinstitutter:
Det britiske parlaments bankkommission foreslår, at bankfolk, der opfører sig ansvarsløst, skal kunne puttes i fængsel og fratages alle deres bonusser. Læs artikel
Finansnyt:
Karsten Poulsen bekræfter over for FinansWatch, at han alligevel ikke sammen med Eric Rylberg skal overtage ejerskabet af Saxos ejendomsselskab. Læs artikel