ANNONCE

Realkredit Danmark taber millionsag om falske pantebreve

Højesteret vender op og ned på de tidligere domme, som Østre Landsret og Københavns Byret tidligere har afsagt.

Colourbox
Foto: Colourbox

Dyr strid om forfalskede pantebreve fra østsjællandsk andelsboligforening er slut i Højesteret.

En kasserers svindel i en østsjællandsk andelsboligforening har ført til en langvarig strid mellem Realkredit Danmark og Domstolsstyrelsen.

Torsdag er slagsmålet om nogle forfalskede tinglyste pantebreve endelig slut i Højesteret.

Her er Realkredit Danmark blevet dømt til at betale 3,8 millioner kroner tilbage til Domstolsstyrelsen.

Højesteret vender dermed op og ned på de tidligere domme, som Østre Landsret og Københavns Byret tidligere har afsagt.

Sagen drejer sig om forfalske pantebreve, som en kasserer i andelsboligforeningen stod bag.

Da hun var blevet afsløret, rejste Realkredit Danmark krav om erstatning mod Domstolsstyrelsen.

Kravet hvilede på en regel i tinglysningsloven. Her står, at i tilfælde med falske pantebreve har man ret til erstatning på objektivt grundlag, såfremt man har været i god tro.

Både i byretten og i landsretten nikkede dommerne til kravet, men i Højesteret ser de fem dommere anderledes på sagen.

Realkredit Danmark har ikke kunnet bevise, at der var opstået et tab, fastslår landets øverste domstol - som heller ikke kan se en klar årsagssammenhæng mellem indsigelsen mod de tinglyste forfalskede pantebreve og et eventuelt tab.

Derfor kunne Realkredit Danmark ikke rejse kravet efter en særlig bestemmelse i tinglysningsloven uden at afklare muligheden for såkaldt tilbagesøgning, fremgår det af dommen.

Det juridiske opgør har kostet mange advokattimer, kan man se på af en af dommens konklusioner.

Realkredit Danmark er dømt til at betale 934.390 kroner i sagsomkostninger til Domstolsstyrelsen.

I øvrigt gjorde kassereren i andelsboligforeningen ikke kun brug af falske underskrifter på de tre pantebreve. Også falske generalforsamlingsreferater stod hun bag.

I en dom afsagt af Retten i Roskilde blev hun i 2010 idømt fængsel i halvandet år for underslæb og dokumentfalsk.

/ritzau/

Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis
Mest læste Realkredit Danmark

Realkredit Danmark har hævet gebyrer otte gange på tre år

I otte omgange siden 2013 har Realkredit Danmark hævet diverse gebyrer for private boligejere. I alt har 22 gebyrer fået prisforhøjelser på op til 100 pct., mens kun et enkelt er sænket. "Vi har haft et behov for at øge vores indtjening," forklarer selskabets direktør.

Forsiden lige nu

Mindre banker skal vælge mellem pest eller kolera

Hvad er bedst? At de mindre danske banker får så store kapitalkrav, at en række af dem i flere år skal droppe udbytter og spinke og spare for at leve op til kravene. Eller at bankerne får så meget line, at kunderne vælger at flytte til de store banker. Det spørgsmål stiller Finanstilsynet nu direkte til bankerne. Og svaret er der endnu ingen, der har lyst til at komme med.

ANNONCE


Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis

Vilkår
Redaktør

Jakob Skouboe

js@finanswatch.dk

Tlf.: 3330 8381

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S
Annoncering og salg

Abonnement

Lars Bräuner

finanswatch@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

Annoncering

Hanne Slot

hanne@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7428

Tlf.: 4021 0166

Job

Therese Warpe Jensen

therese@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7420

Tlf.: 3113 0538

Abonnement

Prøv FinansWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed. finanswatch@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

 

Adresse

FinansWatch

St. Regnegade 12, 2. sal

1110 København K

Tlf.: 7077 7449