• Forside
  • Pengeinstitutter
  • Forsikring
  • Pension
  • Realkredit
  • FW Insight
  • Log ind
ANNONCE

Medie: Nye Basel-krav kan hæve Nykredits kapitalbehov

Nykredit forventer, at selskabets hidtidige estimater for fremtidige kapitalkrav har været for optimistiske. Sådan lyder det efter offentliggørelsen af nye krav fra Basel-komiteen.

Det kan blive nødvendigt for Nykredit at hæve sin kapital med mere end de 15 mia. kr., selskabet allerede har planer om i dag. Det forklarer Nykredit i et notat til Folketingets erhvervsudvalg, skriver Dagbladet Børsen.

Nykredit har allerede tidligere estimeret, at det er nødvendigt at polstre sig med yderligere 15 mia. kr., men da Basel-komiteen sendte sit udkast til nye kapitalkrav i høring Skærtorsdag, ændrede det billede sig.

"På baggrund af vores foreløbige behandling af konsultationspapiret må vi konstatere, at dette estimat ser ud til at være for optimistisk," skriver Nykredit.

Nykredit peger på, at Basel-komiteen overvejer at indføre et såkaldt generelt kapitalgulv på mellem 60 og 90 pct. af kapitalkravet. Jesper Rangvid, der er professor i finansiering, mener dog fortsat, at der er usikkerhed om, hvordan reglerne kommer til at se ud, da det er et udkast fra komiteen, hvor den giver udtryk for, at den fortsat er i overvejelser om kapitalgulvet.

I dagens udgave af Berlingske Business forklarer han, at der både er plusser og minusser ved udmeldingen fra Basel-komiteen.

"Det er positivt for Nykredit, at der stadig ikke er taget stilling til, om der kommer et gulv. Det betyder, at når det ikke er besluttet, er der potentielt en mulighed for, at det ikke kommer. Det negative for Nykredit er selvfølgelig, at gulvet stadig kan komme op på 90 procent af standardmodellen. Hvis det lander på 90 procent, er vi oppe på de meget høje tal af det, Nykredit siger. Så er det virkelig noget, der batter," siger Jesper Rangvid.

Nykredits udmelding til Folketingets Erhvervsudvalg kommer på trods af, at Basel-komitéen i sit offentliggjorte udkast til de nye regler skriver, at ”Det endelige design og kalibreringen (af kapitalgulvene, red.) vil ske efter omfattende kvantitative effektstudier, og af komitéens mål om ikke væsentligt at øge de generelle kapitalkrav.”

Torsdag sagde Nykredits koncerndirektør dog til FinansWatch, at han ikke har mange forhåbninger om, at det er sådan, virkeligheden kommer til at se ud.

”Det er en meget kompliceret øvelse at beregne præcist, hvordan konsultationsdokumentets foreløbige forslag – hvis de bliver gennemført – vil påvirke Nykredit. Vores foreløbige vurdering er desværre, at dokumentet bekræfter, at Basel-komitéen er på vej med nye krav, som kraftigt øger Nykredits kapitalbehov. Vores estimat i den lave ende har hidtil været, at de kommende Basel-krav vil medføre et øget kapitalbehov i niveauet 15 mia. kr. At dømme på konsultationsdokumentet virker det fortsat sandsynligt,” skrev Søren Holm i en mail til FinansWatch

Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis
Mest læste Nykredit

Donald Trump kan gøre en Nykredit-børsnotering overflødig

Forhandlingerne om hårdere kapitalkrav til store banker og realkreditten er gået helt i stå og vil ifølge en tidligere svensk topminister nok aldrig blive gennemført på grund af modstand fra præsident Donald Trumps amerikanske regering. Dermed forsvinder Nykredits eget argument for at blive børsnoteret, viser beregninger foretaget af FinansWatch.

Forsiden lige nu

DAB vokser for første gang i årevis

Slankekuren har været heftig i Danske Andelskassers Bank, der de seneste år er blevet en væsentligt mindre forretning. Nu vender udviklingen med stigende udlån og voksende toplinje. Også bundlinjen går pænt frem.

PBU indleder offensiv inden for boligejendomme

Et projekt med 64 boliger i Nyborg er kun første resultat af et nyt makkerskab mellem projektudvikleren Kuben og pensionskassen PBU. Kuben har 10-12 andre boligprojekter i sin pipeline, siger direktør.

Finansstilsynet: Stor forskel på risikoen i pensionsprodukter

I løbet af få år er danskernes pensionsindbetalinger flyttet fra gennemsnitsrente over i markedsrenteprodukter, der er langt mindre reguleret. Derfor hersker der blandt andet store forskelle mellem risikoen i de forskellige selskabers opsparingsprodukter. Det er et af de emner, tilsynet vil tage fat på i næste uge med konferencen "Pension når garantierne forsvinder".

ANNONCE


Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis

Vilkår
Redaktør

Jakob Skouboe

js@finanswatch.dk

Tlf.: 3330 8381

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S
Annoncering og salg

Abonnement

Lars Bräuner

finanswatch@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

Annoncering

Hanne Slot

hanne@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7428

Tlf.: 4021 0166

Job

Therese Warpe Jensen

therese@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7420

Tlf.: 3113 0538

Abonnement

Prøv FinansWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed. finanswatch@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

 

Adresse

FinansWatch

St. Regnegade 12, 2. sal

1110 København K

Tlf.: 7077 7449