• Forside
  • Pengeinstitutter
  • Forsikring
  • Pension
  • Realkredit
  • Log ind
ANNONCE

Rød fløj til Nykredit: Lad kunder stemme om børsnotering

Står det til Enhedslisten, Alternativet og SF, skal kunderne i Nykredit have lov til at stemme om, hvorvidt de vil lade selskabet gå på børsen.

Pelle Dragsted, der er erhvervsordfører hos Enhedslisten siger: "Vi kan ikke blande os som lovgivere, men som politikere kan vi se protesterne og konstatere, at de kunder, som egentlig burde have magten, har været holdt uden for indflydelse af den siddende foreningsbestyrelse."Foto: Gregers Tycho/Polfoto/Arkiv

Onsdag eftermiddag mødes politikere fra Enhedslisten, Alternativet og SF med næstformanden i Foreningen Nykredit, Nina Smith. Og de tre røde partier har et fælles budskab med: Selskabets medlemmer skal stemme om den bebudede børsnotering.

Foreningen Nykredit - der ejer langt hovedparten af Nykredit-koncernen - vil børsnotere det i dag kunde-styrede selskab og samtidig hæve bidragssatserne. Men den beslutning skal sendes til urafstemning blandt de over 500.000 kunder, mener den røde fløj.

Enhedslistens erhvervsordfører, Pelle Dragsted, kalder børsnoteringen og de hævede bidragssatser for et "udemokratisk kup mod kunderne":

"Det er pudsigt, at kunderne gør oprør i et kundeejet og kundestyret selskab," siger han.

"Vi kan ikke blande os som lovgivere, men som politikere kan vi se protesterne og konstatere, at de kunder, som egentlig burde have magten, har været holdt uden for indflydelse af den siddende foreningsbestyrelse."

Hos Alternativet hæfter finansordfører Josephine Fock sig ved, at Nykredit er det sidste kundekontrollerede realkreditselskab.

"Hvis det lykkes ledelsen af gennemtvinge en børsnotering, så er det slut med den særlige danske, demokratiske realkredit-model, hvor realkreditinstitutterne kun skal tjene kunderne og ikke også sørge for afkast til aktionærer."

Det danske realkreditsystem har historisk været et af verdens bedste og billigste, og det skyldes ifølge Pelle Dragsted, at det har været foreningsejet:

"Der har ikke været interesse i at tjene en masse penge på boligejernes lån, fordi det var boligejerne selv, der styrede foreningen. Med en børsnotering ændrer man den præmis, fordi man inviterer aktionærer indenfor, der ønsker det størst mulige afkast."

Nykredit har i erhvervsordfører Lisbeth Bech Poulsens (SF) optik ikke givet kunderne en ordentlig forklaring på, hvorfor bidragene "pludselig skal bankes i vejret":

"En beslutning, som har så vidtgående økonomisk betydning for kunderne, bør ikke træffes på et ekstraordinært møde i et repræsentantskab, som reelt har været holdt hemmeligt for medlemmerne," siger hun.

Ud over opfordringen til en urafstemning om børsnoteringen vil de tre røde partier også presse på for, at Foreningen Nykredit laver om på reglerne for valg til repræsentantskabet, så alle kunder bliver tilsendt valgkort og kan stemme hjemmefra.

Derefter bør Nykredit afholde nyvalg til repræsentantskabet i efteråret.

 

/ritzau/

Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis
Mest læste Nykredit
Forsiden lige nu
ANNONCE


Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis

Vilkår
Redaktør

Jakob Skouboe

js@finanswatch.dk

Tlf.: 3330 8381

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S
Annoncering og salg

Abonnement

Lars Bräuner

finanswatch@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

Annoncering

Hanne Slot

hanne@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7428

Tlf.: 4021 0166

Job

Therese Warpe Jensen

therese@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7420

Tlf.: 3113 0538

Abonnement

Prøv FinansWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed. finanswatch@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

 

Adresse

FinansWatch

St. Regnegade 12, 2. sal

1110 København K

Tlf.: 7077 7449