• Forside
  • Pengeinstitutter
  • Forsikring
  • Pension
  • Realkredit
  • Log ind
ANNONCE

Forskere: Nykredits argumentation holder ikke

Ifølge Finn Østrup, professor ved CBS, er det slet ikke nødvendigt at lade kunderne betale for de øgede kapitalkrav, skriver Berlingske

Finn Østrup
Foto: NIELSEN THOMAS

Professor i finansiering ved Copenhagen Business School, Finn Østrup, blander sig nu i debatten om Nykredit, der har fundet det nødvendigt at hæve bidragssatserne for at polstre sig til kommende kapitalkrav. Ifølge Finn Østrup er det slet ikke nødvendigt at lade kunderne betale for de øgede kapitalkrav.

Det skriver Berlingske Business torsdag.

Nykredit har nemlig mulighed for at rejse hele den nødvendige kapital ved den planlagte børsnotering.

»Argumentet for at hæve bidragssatserne for at opfylde kapitalkravene holder ikke. Nykredit siger, at kunderne gennem bidragssatserne skal betale den kapitalopbygning, der skal finde sted i Nykredit. Men det behøver de ikke, fordi Nykredit kunne hente kapitalen på en anden måde,« siger Finn Østrup til Berlingske Business og uddyber:

»De kunne optage endnu mere kapital over aktiemarkedet. Så behøvede de ikke at forhøje bidragssatserne.«

Børsnoteringen af Nykredit blev 10. februar 2016 godkendt af Foreningen Nykredit, der i dag ejer 89,7 procent af aktierne. Ifølge planen skal Foreningen Nykredit beholde aktiemajoriteten efter børsnoteringen, fremgår det af en fondsbørsmeddelelse.

»De nuværende ejere af Nykredit har fordel ved at få kunderne til at betale gildet i stedet for, at man udvander sin egen andel – at man går ud på aktiemarkedet og får nogle nye ejere ind i Nykredit,« siger Finn Østrup.

Bankekspert og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet Lars Krull er enig i, at det ikke er nødvendigt for Nykredit at hæve bidragssatserne.

»Der er ikke nogen kapitalkrav, som er vedtagne i dag, som Nykredit ikke kan indtjene sig til. Jeg kan i hvert fald ikke få øje på dem, uanset hvor lang tid jeg leder,« siger han til Berlingske.

Han mener dog, at det billede, som Finn Østrup tegner, er en smule mere komplekst.

»Hvis Nykredit, som de ønsker, skal polstres med 15 milliarder kroner ekstra, er jeg enig i, at de kan hente dem på aktiemarkedet i stedet for at hæve kundernes bidragssatser. Men jo mere de henter, jo mindre bliver foreningens ejerandel, og det strider imod deres prisprogram, som går på, at foreningen skal være en meget stor ejer. Hvis man sælger for mange aktier, bliver de fremtidige tilbagebetalinger nemlig endnu mindre,« siger Lars Krull.

Berlingske har forgæves forsøgt at få koncernchef Michael Rasmussen og næstformand i Foreningen Nykredit Nina Smith til at stille op til interview.

På Facebook holder Michael Rasmussen dog fast i, at det er nødvendigt at hæve bidragssatserne for at imødekomme øgede kapitalkrav fra EU.

»Ikke på min vagt,« fastslår han og uddyber: »Vi står ved en skillevej. Enten kan vi vælge at gå den vej, vi har valgt – nemlig børsnoteringsvejen. Det er ikke nogen let vej, da den kræver, at vi sænker omkostningerne og hæver priserne. Men den skaffer Nykredit den kapital, vi har brug for,« skriver han på Nykredits Facebookside.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) har indkaldt samtlige partier bag bankpakkerne fredag til en drøftelse af realkreditinstitutternes bidragssatser. Forud for fredagens møde har et politisk flertal krævet, at Nykredit lægger al dokumentation frem, der skal bevise nødvendigheden af højere bidragssatser.

Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis
Mest læste Nykredit

Læs alt om Nykredits stormvejr her

Nykredits beslutning om at hæve bidragssatserne, har bragt selskabet ud i en regulær shitstorm blandt tusindvis af kunder. Få overblikket over hele sagen her.

Højesteretsafgørelse vil give hovedpine i finanssektoren

NYHEDSANALYSE: Efter et snævert flertal i Højesteret har bestemt, at andelsforeningen Duegården har ret til at gå konkurs, står flere banker, og især Nykredit og Jyske Bank, tilbage med alvorlige og dyre tømmermænd. Men det vil ikke nødvendigvis direkte kunne aflæses i bankernes fremtidige nedskrivninger.

Forsiden lige nu

EU-Kommissionen i hårdt angreb på Basel-komitéen

EU-Kommissionen går nu offentligt i nærkamp med Basel-komitéen, der vil ændre de store bankers kapitalkrav. Kommissionens næstformand gør det klart, at regler der vil øge kapitalkravet til EU's banker mærkbart, vil være uacceptable. Det er en meget klar opbakning til den danske modstand mod strammere kapitalkregler.

Ny formand for Finanstilsynet vil udfordre direktionen

Finanstilsynet har i sin nye bestyrelsesformand fået en af de mest teoretisk og praktisk erfarne finansfolk i Danmark. Han vil ikke komme med en ny programerklæring, men pointerer, at det både er vigtigt, at bestyrelsen udfordrer Finanstilsynet og er med til at beskytte samfundets interesser.

ANNONCE


Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis

Vilkår
Redaktør

Jakob Skouboe

js@finanswatch.dk

Tlf.: 3330 8381

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S
Annoncering og salg

Abonnement

Lars Bräuner

finanswatch@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

Annoncering

Hanne Slot

hanne@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7428

Tlf.: 4021 0166

Job

Therese Warpe Jensen

therese@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7420

Tlf.: 3113 0538

Abonnement

Prøv FinansWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed. finanswatch@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

 

Adresse

FinansWatch

St. Regnegade 12, 2. sal

1110 København K

Tlf.: 7077 7449