Bruttonyudlånet har ikke været højere siden 2005 - i en tid hvor boligsalget stadig står stille. 3,5 procentslånet har været overraskende populært, siger Nykredit-topchef.
Konverteringslysten har nærmest aldrig været større blandt Nykredits kunder. 3,5 pct.-lånet har fået overraskende mange boligejere til at konvertere, siger Nykredit-topchef Peter Engberg Jensen. De mange konverteringer skæpper godt i kassen i Nykredit, der i dag fremlægger kvartalsregnskab.
"Meget af det er psykologi. Aktiviteten omkring 3,5'eren var større, end jeg havde regnet med. Det blev opfattet sådan, at det var den laveste rente i lang tid, og det påvirkede konverteringen mere, end det rent økonomiske i det," siger Peter Engberg Jensen til FinansWatch.
Bruttonyudlånet lød på 66 mia. kr. i første kvartal. Det er kun overgået af ét andet kvartal siden 2005. Men det er langt fra et spirende boligmarked, der driver konverteringerne, selv om der sammenlignet med sidste år er lidt mere gang i salget. Nykredits udlån vokser med omkring 1 pct., hvilket svarer til 14 mia. kr. Det høje bruttonyudlån skal altså primært tilskrives konverteringer.
Skal have lån med fast rente
Nykredit forventer, at udlånsvæksten vil være begrænset resten af året. Samtidig vil konverteringsbølgen begynde at klinge af, erkender Peter Engberg Jensen. Der spekuleres dog i, at et fortsat faldende renteniveau på grund af stigende uro i Sydeuropa kan give plads til et fastforrentet lån på 3 pct.
"Vi vil kigge på en 3 procentsobligation, hvis 3,5 pct.-eren kommer over kurs 100. Vi vil have et produkt med fast rente, og det kan vi jo ikke, hvis kursen kommer over 100," siger Peter Engberg Jensen.
Det er dog fortsat meget usikkert, om det vil ske. Det er heller ikke sikkert, at de lån vil blive oprettet, selv om kursen på 3,5'eren kommer over 100.
"Vi skal sikre os, at det lån ikke kun er åbent en enkelt dag, så obligationsserien ikke bliver dyb nok. Det overvejede vi også med 3,5'eren. Men vores holdning vil nok være, at kommer vi derud, at vi ikke kan tilbyde kunderne et produkt med fast rente, når renten er så lav, så må vi bevæge os ud i en 3 pct-obligation," siger koncernchefen.
Ny bølge
Selv om springet fra 3,5 til 3 pct. ikke vil være en voldsom forskel i den månedlige ydelse, så kan det alligevel betyde en ny konverteringsbølge - omend den får svært ved at hamle op med effekten fra 3,5'eren.
"Hvis vi kommer i en situation, hvor vi får en fast rente på 3 pct., så er det jo udtryk for ektremt lavt renteniveau, og det er jo netop der, man skal låse sin rente fast - når markedet er præget af ekstraordinære forhold. Renterne er presset meget langt ned herhjemme, fordi der er usikkerhed andre steder i verden," siger Peter Engberg Jensen.
Regnskab: Stor fremgang i Nykredit
Investeringer og Forstæderne trækker ned i Nykredit Bank
Renteswaps koster Nykredit Bank 211 mio. kr.
Nyhedsbreve
Modtag gratis FinansWatchs nyhedsbreve
Mest læste nykredit
Realkredit:
Skats krav om tilbagebetaling af 650 mio. kr. som banken har fået fradrag for på grund af nedskrivninger i Forstæderne, er helt ude i hampen, mener Nykredits topchef Peter Engberg. Læs artikel
Realkredit:
Nykreditkoncernen er kommet ud af Q1 med et overskud på 923 mio. kr. før skat. Sidste år var det 1.781 mio. kr. Beholdningsindtjeningen er halveret og nedskrivningerne på bankudlån er mere end fordoblet. Læs artikel
Realkredit:
Realkreditkæmpen tager det ventede opgør med organisationen, men kommer ud med et lavere antal fyringer end ventet. Læs artikel
Realkredit:
A/B Duegården har erklæret sig konkurs, men det vil Nykredit sætte en stopper for i skifteretten. Læs artikel
Realkredit:
Længereløbende obligationer med løbende opdatering af renten er ikke nødvendigvis den rigtige erstatning for F1-lånet. Det er langtfra sikkert, at der vil være investorer nok. Læs artikel
Forsiden lige nu
Pengeinstitutter:
Finansiel Stabilitet vil forsøge at sælge resterne af Cantobank i en åben salgsproces. Der skilles skarpe krav til en ny ejer. Læs artikel
Forsikring og pension:
Det er store selskaber som Sampension, PFA og Nordea kunder klager over, når de er utilfredse med deres arbejdsgiverbetalte pensionsordning. Nordea topper også de individuelle pensioner. Læs artikel
Pengeinstitutter:
Konkurrencen om de rige kunder fortsætter. Små og mellemstore banker byder ind – men sætter lavere krav til formue end de store banker. Læs artikel
Forsikring og pension:
Aldersgraduerede pensioner, hvor pensionsbidraget udgør en større og større del af lønnen jo ældre man er, kan måske være i strid med EU-lovgivning. Det skriver Børsen Finans. Læs artikel
Pengeinstitutter:
Trods krisen vælger velhavere i stigende grad aktiv formueforvaltning. Nordea oplever markant vækst, men konkurrencen skærpes. Små og mellemstore banker vil have en større bid af markedet. Læs artikel