FinansWatch

Medie: Kvintet af pensionsselskaber står bag købstilbud af Nykredit

Finans sætter navn på fem pensionsselskaber, hvis samlede bud har fået Nykredit til at genoverveje planerne om børsnotering. Ifølge mediet er der opbakning fra bestyrelsen til et salg, som kan falde på plads allerede i starten af den kommende uge.

Ifølge Finans har PFA Pension, Pensiondanmark, PKA, AP Pension og MP Pension sammen afgivet et købstilbud på en del af Nykredits aktier, der skyder mellem 10 og 15 mia. kr. i landets største realkreditudbyder, som Forenet Kredit ejer 90 pct. af. - såfremt selskabernes øverste myndigheder siger god for handlen.

Bestyrelserne i såvel Nykredit og Forenet Kredit holder bestyrelsesmøder mandag den 6. november, og det forventes, at de her tager stilling til, om købstilbuddet er ligeså attraktivt for Nykredit som den planlagte børsnotering.

Ifølge Finans vil bestyrelserne være positive over for forslaget og vil derfor anbefale den øverste myndighed hos ejeren Forenet Kredit, repræsentantskabet, at sige ja tak til købstilbuddet fra de fem pensionsselskaber.

Nykredit offentliggør regnskab for tredje kvartal 2017 på tirsdag, og det forventes, at den danske investorkreds bestående af PFA Pension, PensionDanmark, PKA, AP Pension og MP Pension afsløres her. Ingen af de fem pensionsselskaber eller Nykredit har ønsket at udtale sig til Finans.

Medie: Pensionsselskaber vil købe aktier hos Nykredit-ejer

Bankforsker om Nykredit: Hold fast i børsnotering

Landbrugsoprør mod Nykredit-notering breder sig

Forsiden lige nu

Medie: Rasmussen og Smith i magtkamp om Nykredit-løsning

Nykredits topchef, Michael Rasmussen, og Forenet Kredits formand, Nina Smith, har været uenige om, hvilken løsning der var den bedste for realkreditkoncernen, skriver Finans. Ifølge mediets oplysninger har Smith følt, at Rasmussen ikke bakkede helhjertet op om ejerforeningens ønske, hvilket Smith dog selv afviser.

Ringridning og brandmænd hitter hos sønderjysk forsikringsselskab

Sønderjysk Forsikring har en alternativ tilgang til sponsorater. Men det giver god mening, at selskabet hvert år for eksempel støtter en lang række ringriderfester og mange frivillige brandværn med køb af nyt udstyr, siger forsikringsselskabets markedsføringsansvarlig.

Seneste Nykredit

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere