mandag 20. maj 2013
Log ind Opret login

DLR får S&P-rating - vil hente kapital

Af CHRISTIAN SEHESTED
Offentliggjort 31.05.12 kl. 09:49

I umiddelbar forlængelse af Moody's nedgradering af DLR har realkreditinstituttet fået bekræftet, at man nu også bliver ratet af Standard & Poor's. Samtidig vil man hente en mia. til kapitalen. Opdateret.

Dagen efter den tre tak store nedgradering Moody's gav DLR har instituttet fundet en ny ratingpartner i form af Standard & Poor's, og samtidig fundet på en ny kapitalplan.

"DLR har i en periode haft drøftelser med Standard & Poor's vedrørende rating af DLR Kredit og DLR Kredits obligationsudstedelser. DLR er d.d. blevet tildelt en udsteder-rating (Long-Term Counterparty Credit Rating) fra Standard and Poor’s på BBB+ med stabilt outlook. Ratingen fra Standard & Poor’s er 'confirmed'," skriver DLR i en meddelelse om den nye partner og fortsætter:

DLR er fortsat i dialog med Standard & Poor’s med henblik på rating af obligationerne i begge DLR’s kapitalcentre.

"DLR har igennem en længere periode været i dialog med Moodys vedrørende DLRs rating og er ikke enig i deres syn på dansk realkredit og på DLR. Dette skal bl.a. ses i lyset af DLRs positive resultater de seneste år med begrænsede tab, et stærkt garantikoncept samt løbende opbakning fra DLRs aktionær-pengeinstitutter," skriver DLR, der nu vil hente kapital i størrelsesordenen 1 mia. kr. for at stå bedre ratingmæssigt.

Realkredit og specialister rammes hårdest af Moody's  

Systemisk støtte

S&P oplyser i en separat meddelelse, at DLR's plan om at hente kapital i løbet af 2012 har været en faktor i selskabets rating.

"Bestyrelsen har besluttet indenfor en kortere periode at arbejde på at foretage en aktieemission med henblik på at tilføre DLR et provenu i størrelsesordenen 500 mio. kr. samt foretage en udstedelse af hybrid kernekapital ligeledes på 500 mio. kr. Den udstedte hybride kernekapital vil opfylde de forventede kommende regler under CRD IV. Ønskerne om at styrke DLR’s kapitalstruktur sker af ratingmæssige årsager," skriver DLR om planen.

I modsætning til Moody's, der har DLR på negativt outlook, har S&P placeret instituttet på stabilt outlook:

"DLR har i vores opfattelse en tilstrækkelig placering forretningsmæssigt, tilstrækkelig kapital og indtjening, en moderat risikoposition, gennemsnitlig funding og likviditiet og har i vores opfattelse en moderat systemisk betydning i Danmark, der løfter dem en tak op i rating," skriver S&P og fortsætter:

"Vores stabile outlook reflekterer vores syn på DLR som en fortsat leverandør af specialiserede produkter til sine ejere, lokal- og regionalbankerne i Danmark. Vi forventer endvidere, at DLR vil modtage kapitalindsprøjtninger i 2012."


Nyhedsbrevetilmeld
Modtag gratis FinansWatchs nyhedsbreve
Forsiden lige nu

Otte banker sagde nej

Pengeinstitutter: Elo Kristiansen fik afslag i otte banker, da han ville låne penge til at købe sig ind som partner i likvid og pengestærk virksomhed. Han mener, at der i den grad eksisterer en kreditklemme ude i den virkelige verden, selvom bankerne påstår det modsatte. Læs artikel
Læsning af denne artikel kræver log ind

Vilhelmsen: Forstår slet ikke de negative SIFI-udmeldinger

Finansnyt: Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen advarer mod, at parterne maler sig op i et hjørne forud for de afgørende forhandlinger om de danske SIFI-krav. Hun står uforstående overfor Brian Mikkelsens udmeldinger på området. Læs artikel
Læsning af denne artikel kræver log ind

Overvægt af klagesager koster forsikringsselskaberne kunder

Forsikring og pension: Alm. Brand kæmper for at slippe for rollen som forsikringsbranchens rod med langt flere klager, end størrelsen berettiger til. Læs artikel
Læsning af denne artikel kræver log ind

Ansvarlig långivning på 15 minutter

Pengeinstitutter: Kreditstatus er finanssektorens nye våben mod det hastigt voksende antal af dårlige betalere. Læs artikel
Læsning af denne artikel kræver log ind

Jyske om tilsynstvist: Som en fartbøde, man ikke fortjener

Pengeinstitutter: I små sager må man bare rette ind når myndighederne mener, at noget er galt, selv om man mener, at man ikke har gjort noget, lyder det fra Jyske Bank efter bøde på 25.000 kr. Læs artikel
Læsning af denne artikel kræver log ind
Del artiklen


Finansjob

Nyhedsbreve

Modtag gratis FinansWatchs nyhedsbreve
Søg
Søg i alle FinansWatch artikler

FinansWatch - Store Regnegade 12, 2. tv., 1100 København K - Tlf: +45 33 30 83 83 - E-mail: finanswatch@finanswatch.dk - Copyright © JP/Politikens Hus 2010