FinansWatch

Australsk bank beskyldt for tusindvis af hvidvaskovertrædelser

Det australske finanstilsyn mener, at Commonwealth Bank of Australia har været alt for sløj til at opdage hvidvask. Enorm bøde kan vente forude.

Australiens største aktør inden for boliglån, Commonwealth Bank of Australia, har fået ørerne i hvidvaskemaskinen. Banken beskyldes nemlig for groft at have forsømt at gøre noget ved flere tusinde tvivlsomme transaktioner, som kædes sammen med hvidvask hos narkoorganisationer.

Det skal skriver blandt andet The Guardian og Reuters.

Det australske finanstilsyn, Austrac, har således torsdag meddelt, at det sagsøger Commonwealth Bank of Australia for ikke mindre end 53.700 overtrædelser af den lokale lov mod hvidvask og terrorfinansiering.

Reagerede ikke

Sagen vedrører specifkt en særlig type hæveautomater, som siden 2012 har gjort det muligt også at indlevere og overføre penge anonymt.

Banken anklages for ikke at have indrapporteret tvivlsomme transaktioner for 77 mio. australske dollar, hvad der svarer til 385 mio. kr., til myndighederne.

Selv da banken blev gjort opmærksom på transaktionernes hvidvask-karakter, reagerede banken ikke på det, lyder det fra Austrac.

Kan straffes med kæmpebøde

Ifølge finanstilsynet menes fire hvidvasksyndikater at stå bag forbrydelsen, og af disse er tre involveret i narkohandel.

Til Reuters udtaler banken, at man er i gang med at se på anklagerne, og at man vil give svar herpå, når det er passende.

Som nævnt er der tale om over 50.000 overtrædelser af hvidvaskloven. Ifølge den australske lovgivning kan en enkelt overtrædelse straffes med bøde på op til 18 mio. australske dollar, altså ca. 90 mio. kr.

Forsiden lige nu

Analysehus ser stor spredning i pensionskassers afkast i år

Ifølge analysehuset Morningstar har der blandt pensionskasser været stor spredning mellem top og bund målt på afkast i år, skriver Berlingske Business. Mens SEB og AP Pension ligger godt, har Skandia været udfordret af svingende dollarkurs.

Seneste Pengeinstitutter

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere