FinansWatch

Standard Chartered: Dystre udsigter koster på kurs

Trods en fordobling af bundlinjen falder aktien for den britiske bank Standard Chartered.

Den britiske bank Standard Chartered havde fremgang i regnskabet for første halvår af 2017, men usikkerheden lurer fortsat.

Det skriver Bloomberg News.

Driftsindtægterne steg 6 pct. til 7,2 mia. dollar i forhold til samme periode i sidste år, mens resultatet før skat næsten blev fordoblet til 1,9 mia. dollar fra 994 mio. dollar. Dermed overgik resultatet analytikernes prognose på 1,8 mia. dollar.

Aktien falder dog alligevel knap 5 pct. til 806 pence på børsen i London, hvilket skyldes de usikre udsigter for fremtiden. Eksempelvis er banken fortsat ikke i stand til at genoptage udbyttebetalingen. Aktien handles også stadig til en pris, der er godt 20 pct. lavere end den bogførte værdi af bankens aktiver.

"Det eksterne driftsmiljø har vist tegn på forbedring i første halvår, men hastigheden og omfanget af bankens genopretning er fortsat usikker," siger bestyrelsesformand Jose Vinals i regnskabet ifølge Bloomberg News.

Risikable udlån på udviklingsmarkeder har kostet dyre nedskrivninger for Standard Chartered i de seneste år, mens lovovertrædelser har kostet milliarder i bøder.

Bankens aktier er blandt de mest faldende i det brede europæiske aktieindeks Stoxx 600 en god time for handelens slutning onsdag. Aktien falder 5,4 pct. til 800,80 pence.

/ritzau/FINANS

Medie: Frankfurt er favorit til britiske finansjob

Britisk storbank skuffer og springer udbyttet over

Forsiden lige nu

Analysehus ser stor spredning i pensionskassers afkast i år

Ifølge analysehuset Morningstar har der blandt pensionskasser været stor spredning mellem top og bund målt på afkast i år, skriver Berlingske Business. Mens SEB og AP Pension ligger godt, har Skandia været udfordret af svingende dollarkurs.

Seneste Pengeinstitutter

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere