FinansWatch

Udlån til enkeltmandsfirmaer fortsætter ned

Selv om bankerne er blevet mere udlånsvillige, hjælper det ikke enkeltmandsvirksomheder, skriver Finans.

Udlånet til personligt ejede virksomheder fortsætter med at falde – også selv om de danske banker efter kriseårene er blevet mere ivrige efter igen at øge udlånet. Det skriver Finans.

Faktisk er det ikke kun bankernes udlån til enkeltmandsvirksomheder, som falder. Også realkreditudlånet skrumper.

"Vi kan se, at bankernes udlån er faldet omkring 2 pct. de seneste 18 måneder, mens realkreditudlånet er faldet med 1 pct. i samme periode. Så den generelt nemmere adgang til kredit kommer ikke de helt små virksomheder til gode," siger Jens Hjarsbech, seniorøkonom i tænketanken Axcelfuture, til Finans.

Hjarsbech fortæller videre, at han frygter, at tendensen koster Danmark vækst. Hos Finans Danmark mener man dog, at nedgangen i udlånet har en naturlig forklaring, eftersom antallet af enkeltmandsvirksomheder er faldet, fortæller lobbyorganisationen til Finans.

Forsiden lige nu

Analysehus ser stor spredning i pensionskassers afkast i år

Ifølge analysehuset Morningstar har der blandt pensionskasser været stor spredning mellem top og bund målt på afkast i år, skriver Berlingske Business. Mens SEB og AP Pension ligger godt, har Skandia været udfordret af svingende dollarkurs.

Seneste Pengeinstitutter

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere