FinansWatch

Topdanmark vil sende mindst 70 pct. af overskuddet tilbage til ejerne

Topdanmark har droppet aktietilbagekøb og vil nu udlodde direkte udbytte.

Fremover vil forsikringskoncernen Topdanmark udbetale mindst 70 pct. af overskuddet til aktionærerne, oplyser selskabet i forbindelse med sit regnskab for første kvartal, der er offentliggjort tirsdag.

Udbyttet for 2017 vil blive udbetalt efter Topdanmarks generalforsamling i april 2018. Analytikerne venter ifølge Ritzau Estimates, at Topdanmark vil udbetale 10,70 kr. i udbytte for 2017.

Tidligere opkøbte Topdanmark egne aktier, men hovedaktionæren, Sampo, har ønsket, at overskuddet fremover skal sendes tilbage til aktionærerne gennem udbytte, og det blev vedtaget på den seneste generalforsamling tidligere i år.

Det har siden 1998 været Topdanmarks politik at lade udlodningen ske i form af tilbagekøb af egne aktier. Siden 1998, hvor Topdanmark begyndte tilbagekøbet af egne aktier, er det vedtaget at annullere egne aktier for 18,5 mia. kr. svarende til 78,2 pct. af aktiekapitalen.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Citatquiz: Hvem var det nu, der sagde hvad?

FinansWatch har samlet nogle af de mere farverige udtalelser fra direktørerne i landets finansvirksomheder og institutioner. Gæt, hvem der sagde hvad, gør det hurtigst muligt og få chancen for at få en iPad Mini.

Misser målstregen: DAB hænger på dyrt kriselån trods nyt aktiesalg

Et dyrt statslån fra finanskrisen hænger fortsat som en blyklods om anklerne på Danske Andelskassers Bank på trods af, at banken nu henter op til 113 mio. kr. ved salg af nye aktier. Det er andet år i træk, at banken misser sit mål om at betale lånet tilbage. Men direktøren er godt tilfreds.

Stor uenighed om firmaers kapitalmuligheder

Finanstilsynet og Den Europæiske Investeringsbank havde fredag inviteret til en konference om investeringsklimaet i Danmark. Her var der stor uenighed om, hvor let det er for mindre firmaer at lokke penge ud af banker og pensionskasser.

Seneste Pengeinstitutter

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere