FinansWatch

Iværksætter udvikler betalingskort til syv-årige

Digitale penge skal bringes ned i børnehøjde for at lære børn om økonomi og digitale penge. Det skal ske via appen Mymonii, forklarer stifteren Louise Ferslev, som fortæller, at kontanter er håndgribeligt, men digitale penge er et uforståeligt begreb for børn.

Louise Ferslevs idé stammer fra at ville udvikle gavekort med en app. Det viste sig dog, at projektet blev vendt om; en app med et tilhørende betalingskort.

Det er svært for børn at forholde sig til penge og det har en dansk iværsætter taget konsekvensen af. Når beløb alene er noget, der optræder på en mobil eller computerskærm, så bliver penge et diffust begreb, og børn får et forkert billede af pengenes værdi. Det er et problem i en digital tidsalder, mener Louise Ferslev, som har udviklet appen Mymonii.

"Forældrene har ikke kontanter længere. Det bliver meget med, at 'mor tager det lige på dankortet' og barnet fatter ikke, hvad der sker og tror,det er et magic card, der kan købe alt," siger Louise Ferslev.

Derfor har hun udviklet en løsning, hvor børn har mulighed for at følge med i digitale penge, næsten på samme måde som med kontanter.

"Vi har lavet en app til det system, der engang var på køleskabet," forklarer hun.

Her er sommerens fintech-investeringer

Og det er sådan set også sådan, det fungerer. Børn ned til 7-årsalderen skal nu kunne holde øje med køleskabslågen på telefonen. Forældre og børn har hver sin profil, og så kan man følge med i udviklingen.

Får barnet 20 kr. i lommepenge om ugen, så tikker der hver søndag 20 kr. ind på appen. Det giver mulighed for at følge med i opsparingen og de digitale penge. Louise Ferslev håber, at det vil give et forhold til digitale penge på samme måde, som man kan føle på kontanter.

"Kontanter kan du forholde dig til. Men digitale penge er jo bare tal på en skærm. Man skal forstå, at det er rigtige penge, selvom man ikke kan røre ved dem," siger hun.

Funny money skal blive til rigtige penge

Mymonii er endnu ikke klar til forbrugeren i en færdig udgave, hvor betalingskort er indbygget. Det er indtil videre bare ”funny-money,” forældre og børn kan se i appen.

"Når barnet har sparet 300 kroner op i appen, så betyder det nu, at mor skylder 300 kroner. Ikke at hun har givet dem," siger hun. Det kan altså sammenlignes lidt med et regnskab.

Men testfasen er selvsagt ikke den endelige fase. I øjeblikket kører der sideløbende med ”funny-money”-versionen en udgave med rigtige penge.

Her har 10 familier fået udleveret 30 forudbetalte betalingskort. Louise Ferslev fortæller, at børn helt ned til 7 års alderen har fået udleveret betalingskort. Men det fungerer stadig ikke helt, som hun håber på, det kommer til.

"Lige nu er der ikke en direkte kobling til MyMonii fra kortet. Vi giver en illusion om live-tracking, men det foregår manuelt bagved," siger hun.

Det er et skridt på vej mod at få valideret forretningsmodellen, fortæller hun. Hvis forældrene vil beholde produktet efter testperioden udløber, og hvis de vil betale penge for det. Så har man bevist produktets eksistensgrundlag.

Siger nej til kviklån fra investorerne

Mymonii er havnet i en situation, som mange andre nye iværksættere nok misunder. Mymonii har nemlig været så heldige at kunne afvise partnere, fortæller Louise Ferslev.

"Vi får mange henvendelser fra banker, og vi har faktisk sagt nej til nogen. Vi vil ikke lære børn om økonomi og så kaste dem ud til et kviklån bagefter. Den går sgu ikke," siger hun og forklarer, at bankens profil er vigtig for et partnerskab.

På trods af Panama Papirer og bidragsforhøjelser, så ser hun stadig en tiltro i den klassiske bank, som er vigtig, når børnenes Pondus-konto skal digitaliseres.

"Selvom bankerne har det hårdt, så er der stadig meget troværdighed i en klassisk bank. Det skal vi bruge i en partner. Kunderne forbinder de store banker med nogen, der kan tage hånd om deres penge," siger hun.

Hun tror ikke, at bankerne nødvendigvis gør det for at skabe en forretningsforbindelse til de små børn. I stedet ser Louise Ferslev Mymonii som en slags marketing for bankerne. Det er en mulighed for at blive forbundet med et firma med et godt image.

"Bankerne tjener først penge på kunderne i sluttyverne, så det her handler meget om image. De vil gerne blive associeret med vores familiebrand og det at give børn en god forståelse for digitale penge. Vi har skabt en god historie," siger hun.

Er det ikke forkert at tjene penge på små børns bankvaner?

"Det er ikke børnene, vi tjener penge på. Når de får 100 kr. ind, så får de 100 kr. ind. Det er deres lommepenge. Det er forældrenes problem vi løser for alvor. Det er dem, der kommer til at betale. Forældrene vil gerne betale lommepenge til børnene. Men de kan ikke," siger hun og forklarer, at det for rigtigt mange er sjældent at have kontanter på lommen.

Her er sommerens fintech-investeringer

Nets: Supermarkeder klar til mobilt dankort fra årsskiftet

Nets-direktør: Mobilt dankort bliver betalingernes motorvej

Forsiden lige nu

Citatquiz: Hvem var det nu, der sagde hvad?

FinansWatch har samlet nogle af de mere farverige udtalelser fra direktørerne i landets finansvirksomheder og institutioner. Gæt, hvem der sagde hvad, gør det hurtigst muligt og få chancen for at få en iPad Mini.

Misser målstregen: DAB hænger på dyrt kriselån trods nyt aktiesalg

Et dyrt statslån fra finanskrisen hænger fortsat som en blyklods om anklerne på Danske Andelskassers Bank på trods af, at banken nu henter op til 113 mio. kr. ved salg af nye aktier. Det er andet år i træk, at banken misser sit mål om at betale lånet tilbage. Men direktøren er godt tilfreds.

Stor uenighed om firmaers kapitalmuligheder

Finanstilsynet og Den Europæiske Investeringsbank havde fredag inviteret til en konference om investeringsklimaet i Danmark. Her var der stor uenighed om, hvor let det er for mindre firmaer at lokke penge ud af banker og pensionskasser.

Seneste Pengeinstitutter

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere