FinansWatch

Faldende nedskrivninger skaber fremgang i Nordfyns Bank

Nordfyns Bank forbedrer bundlinjen to mio. kr. efter skat som følge af blandt andet faldende nedskrivninger.

Basisindtjeningen gik en smule tilbage sidste år i Nordfyns Bank, der netop har aflagt årsregnskab. Ikke desto mindre formår banken at forbedre bundlinjen sammenlignet med forrige år.

Resultatet for 2015 lander således på 29,7 mio. kr. mod 27,5 mio. kr. i 2014. Resultatfremgangen kom i hus til trods for, at basisindtjeningen går tilbage fra 45 mio. kr. i 2014 til 44,2 mio. kr. sidste år.

Det skyldes blandt andet et fald i netto rente- og gebyrindtægterne på 1,4 mio. kr. mens udgifter til personale og administration stiger med 4,1 mio. kr.

Posten for kursreguleringer falder også sammenlignet med 2014, men her er det vigtigt at have in mente, at salget af Nets-aktier gav et ekstraordinært godt resultat på denne post forrige år. Kursreguleringer indbringer 4,7 mio. kr. i 2015 mod 9,9 mio. kr. i 2014.

Afgørende for bankens resultatfremgang er derfor det markante fald på nedskrivningsposten, der næsten halveres fra 21 mio. kr. til 11,8 mio. kr. At nedskrivningerne ikke er faldet yderligere, forklarer banken med, at landbruget fortsat har dystre udsigter. Banken har en samlet eksponering mod landbrug på 5,8 pct.

Udlånet i Nordfyns Bank steg sidste år med 4,8 pct. til i alt 1,5 mia. kr., hvilket i høj grad skyldtes tilgang af nye kunder

I år forventer Nordfyns Bank, der kun vil være en "moderat fremgang i efterspørgsel efter udlån," og blandt andet derfor regner banken med, at basisindtjeningen bliver mellem 35 og 45 mio. kr.

Forsiden lige nu

Seneste Pengeinstitutter

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere