• Forside
  • Pengeinstitutter
  • Forsikring
  • Pension
  • Realkredit
  • Log ind
ANNONCE

Medie: Bankfond kan blive ny ejer af norsk mediehus

Norske Amedia har i nogle måneder været i en salgsproces, og en spiller fra den finansielle sektor meldes nu i spil som ny ejer.

Colourbox
Foto: Colourbox

Amedia, der udgiver en række aviser i Norge, er på vej til at få ny ejer. Siden efteråret 2015 har mediehuset været til salg, og en aktør fra finanssektoren er nu en del af kredsen af interesserede bydere. Det skriver det norske medie Medier24 på baggrund af oplysninger fra flere af hinanden uafhængige kilder.

Det er Sparebankstiftelsen DNB, der ifølge Medier24 har meldt sig på banen. Fonden blev stiftet i 2002 og er en udløber af en norsk bankfusion, der endte med skabelsen af Norges største bank DNB. Sparebankstiftelsen DNB ejer omkring 10 pct. af den norske bank.

Medier24 skriver, at mindst én anden interesseret part fortsat er med i opløbet om at købe Amedia, og at der skulle være tale om en udenlandsk fond. Mediet skriver ikke, hvilken fond der skulle være tale om.

I øjeblikket sidder Telenor og LO på hver lige over 44 pct. af aktierne i Amedia. De resterende aktier ejes af Fritt Ord og af selskabet selv.

Til Dagens Næringsliv siger topchef hos Sparebankstiftelsen DNB, at der snart kan ventes nyt i sagen.

"Jeg ser, at I spekulerer, men jeg kan ikke sige andet, end at vi håber at have mere information i løbet af dagen," siger Andre Støylen, adm. direktør for Sparebankstiftelsen DNB, til Dagens Næringsliv.

Ifølge Medier24 er prisen for Amedia et sted mellem én og to mia. norske kr., svarende til mellem 800 mio. kr. og 1,6 mia. kr. Ingen af sagens parter har ønsket at kommentere Medier24's oplysninger.

Denne artikel er leveret af vores søstersite MediaWatch.

Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis
Mest læste Pengeinstitutter

Dansk investeringsfirma forfulgt af møgsager

Investeringsfirmaet Dansk OTC er på det seneste blevet ramt af en række uheldige sager. Firmaet ejes af forretningsmanden Jesper Bak, som af Finanstilsynet for nylig fik frataget sin stemmeret i Københavns Andelskasse, hvor investeringsfirmaet sidder på magten.

Lavere foliorammer får mindre banker til at gå nye veje

De nye ændringer af bankernes foliorammer får Fynske Bank og Hvidbjerg Bank til at afsøge nye muligheder for at placere deres overskudslikviditet på en fornuftig måde. Ellers vil Nationalbankens ændring af foliorammerne koste Hvidbjerg Bank knap en halv mio. kr. årligt.

Forsiden lige nu
ANNONCE


Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis

Vilkår
Redaktør

Jakob Skouboe

js@finanswatch.dk

Tlf.: 3330 8381

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S
Annoncering og salg

Abonnement

Lars Bräuner

finanswatch@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

Annoncering

Hanne Slot

hanne@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7428

Tlf.: 4021 0166

Job

Therese Warpe Jensen

therese@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7420

Tlf.: 3113 0538

Abonnement

Prøv FinansWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed. finanswatch@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

 

Adresse

FinansWatch

St. Regnegade 12, 2. sal

1110 København K

Tlf.: 7077 7449