• Forside
  • Pengeinstitutter
  • Forsikring
  • Pension
  • Realkredit
  • Log ind
ANNONCE

Regnskab: Bundlinjen står stille i Djurslands Bank

Bankens mangeårige direktør Ole Bak kunne i dag aflevere sit sidste regnskab, der minder en del om forrige års resultat.

Djurslands Bank leverer et resultat efter skat på 58,8 mio. kr. for 2015, hvilket er en spids bedre end forrige år, hvor bundlinjen lød på 57 mio. kr. Bankens ledelse beskriver resultatet for sidste år som "meget tilfredsstillende" i ledelsesberetningen i regnskabet.

Til trods for de enslydende resultater adskiller regnskaberne fra de to år sig fra hinanden på flere punkter.

Djurslands Bank hentede ligesom resten af sektoren en solid fremgang i første halvdel af 2015 på grund af den hektiske konverteringsaktivitet, der fik netto rente- og gebyrindtægterne til at stige fra 294,2 mio. kr. i 2014 til 314,9 mio. kr. sidste år. Heraf voksede gebyr- og provisionsindtægterne med 26,5 mio. kr., mens netto renteindtægterne faldt med 12,9 mio. kr. i samme periode.

Der var dømt status quo på nedskrivningsposten, der falder med beskedne 300.000 kr. til 42,2 mio. kr. i 2015. Stilstanden på den post dækker over på den ene side voksende nedskrivninger, men da tilbageførslerne på den anden side stiger, ender posten i på omtrent samme niveau som i 2014.

Posten for kursreguleringer falder fra 13,6 mio. kr. i 2014 til 1,9 mio. kr. sidste år, hvilket skal forklares med den manglende engangsgevinst som salget af Nets-aktier udgjorde i 2014. På udgiftssiden vokser udgifter til personale og administration med 6,6 mio. kr., hvoraf halvdelen stammer fra ekstraordinære udgifter på tre mio. kr., der relaterer sig til bankens 50-års jubilæum.

Banken har besluttet at udbetale 28 pct. af nettoresultatet for 2015 i udbytte til aktionærerne, hvilket svarer til seks kr. pr. aktie. Djurslands Bank-aktien steg desuden med 33 pct. gennem sidste år.

For 2016 forventer banken et lavere basisresultat mellem 75 mio. kr. og 90 mio. kr. Det skyldes blandt andet stigende omkostninger i forbindelse med etablering af en ny filial i Hinnerup.

I 2016 effektuerer banken desuden et ledelsesskifte i toppen, hvor den mangeårige direktør Ole Bak efterfølges af Lars Møller Kristensen.

Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis
Mest læste Pengeinstitutter
Forsiden lige nu

Fortsat eksponentiel vækst for Mobilepay

Antallet af transaktioner med Danske Banks Mobilepay vokser stadig med over 100 pct. på årsbasis, selv om antallet af nye brugere tilsyneladende er ved at nå et mætningspunkt. I hvert fald i Danmark.

Verdens ældste bank kæmper for overlevelse

Italiens tredjestørste, og verdens ældste, bank kæmper endnu engang for at overleve. Og prisen bliver muligvis, at Italien vælger at ignorere et håndfast EU-forbud mod statsstøtte til nødlidende banker.

Storbritannien og Sydkorea bygger fintech-bro

De to lande er ved at etablere en såkaldt fintech-bro, som blandt andet skal gøre det lettere for iværksættere og fintech-investorer fra de to lande at komme i kontakt med hinanden.

Centralbank hæver renten til 14 pct.

Negative renter er ikke just noget de kæmper med i Nigeria, hvor centralbanken nu har hævet renten til 14 pct., for at bekæmpe voldsom inflation og en markant svækket valutakurs.

ANNONCE


Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis

Vilkår
Redaktør

Jakob Skouboe

js@finanswatch.dk

Tlf.: 3330 8381

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S
Annoncering og salg

Abonnement

Lars Bräuner

finanswatch@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

Annoncering

Hanne Slot

hanne@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7428

Tlf.: 4021 0166

Job

Therese Warpe Jensen

therese@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7420

Tlf.: 3113 0538

Abonnement

Prøv FinansWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed. finanswatch@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

 

Adresse

FinansWatch

St. Regnegade 12, 2. sal

1110 København K

Tlf.: 7077 7449