FinansWatch

Middelfart henter chef fra Nordea

Den fynske sparekasse har fundet en ny kundechef, der skal tage sig af de største kunder i den voksende sparekasse.

Middelfart Sparekasse har hyret den 37-årige Henrik Jeppesen i en stilling som kundechef for sparekassens storkundeafdeling.

Henrik Jeppesen kommer fra en stilling som filialdirektør i Nordea Erhverv i netop Middelfart. Han er uddannet i den gamle Amtssparekassen Fyn og har arbejdet med erhvervskunder i den hedengangne Fionia Bank og altså senest i Nordea.

"Jeg har valgt Middelfart Sparekasse på grund af dens tilgang til mennesker samt den opbakning, Sparekassen yder i lokalområdet, siger Henrik Jeppesen, der ser frem til i samarbejde med kolleger og kunder at finde gode løsninger for både kunden og Sparekassen," udtaler Henrik Jeppesen i en pressemeddelelse.

Både Henrik Jeppesens far, Knud Ove Jeppesen og bror Søren Jeppesen arbejder i sparekassen. Henrik Jeppesens stilling har endda tidligere tilhørt far Knud.

Forsiden lige nu

Analysehus ser stor spredning i pensionskassers afkast i år

Ifølge analysehuset Morningstar har der blandt pensionskasser været stor spredning mellem top og bund målt på afkast i år, skriver Berlingske Business. Mens SEB og AP Pension ligger godt, har Skandia været udfordret af svingende dollarkurs.

Seneste Pengeinstitutter

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere