FinansWatch

Her er bankdirektørerne med de største lønstigninger

Der er en klar rød tråd i, hvilke direktører i den danske pengeinstitutsektor, der kan notere den største lønfremgang. Også i den anden ende af skalaen er der klare fælles karakteristika.

2013 var et år præget af en række frivillige fusioner, og det ekstra arbejde er i flere tilfælde afspejlet i bankdirektørernes lønninger.

FinansWatch har som vanligt (omend lidt sent i denne omgang) set nærmere på bankdirektørernes lønhop, som beskrevet i årsregnskaberne.

Den absolutte topscorer på det relative plan er Ole Bonde, direktør i den lille Rønde Sparekasse, som i december 2012 overtog den pressede Helgenæs Sparekasse. Han har fået et lønhop på 31 pct. fra 1,107 mio. kr. til 1,450 mio. kr. inklusive pension. Der var dog også markant mere arbejde forbundet med fusionen end ventet, idet Rønde efterfølgende fandt ud af, at mange af Helgenæs' kunder ikke havde opdateret deres oplysninger, så man ikke vidste, hvor i landet de befandt sig.

Solgt bank havde ikke kundernes adresser

Nr 2 på listen, som kan ses herunder, er Poul Damgaard, som i 2013 første Sparekassen Himmerland sammen med Hobro. Sammen blev de til Jutlander Bank, og Poul Damgard, der fik et lønhop på 25 pct. fra 2012 til 2013, meddelte i forbindelse med halvårsregnskabet, at han nu går på pension.

Også Jan Pedersen fra den solvensklemte Danske Andelskassers Bank har dog fået et pænt løft på 23 pct. til nu 4,6 mio. kr. Det er kun 300.000 kr. mindre end den tidligere adm. direktør for Nordea Bank Danmark, Anders Jensen, som i kraft af sin forfremmelse i forbindelse med Michael Rasmussens afsked også ligger pænt til på lønhop-skalaen.

I den sparevenlige ende af listen ses Østjydsk Bank, som i forbindelse med skiftet fra Jens Vendelboe til Max Hovedskov skruede gevaldigt ned for lønpakken. I Middelfart Sparekasse ligger en periode med direktørmæssigt overlap inden Martin Baltsers endelig overtagelse til grund for lønnedgangen.

Større billede her (åbner i nyt vindue)

* Der har indsneget sig en fejl i grafikken. Direktør i Arbejdernes Landsbank tjener ikke 3,8 mio. kr. men derimod 3 mio. kr.

Større billede her

 

Bankdirektørernes lønninger: Langt fra Skive til Vrå

Forsiden lige nu

Medie: Rasmussen og Smith i magtkamp om Nykredit-løsning

Nykredits topchef, Michael Rasmussen, og Forenet Kredits formand, Nina Smith, har været uenige om, hvilken løsning der var den bedste for realkreditkoncernen, skriver Finans. Ifølge mediets oplysninger har Smith følt, at Rasmussen ikke bakkede helhjertet op om ejerforeningens ønske, hvilket Smith dog selv afviser.

Ringridning og brandmænd hitter hos sønderjysk forsikringsselskab

Sønderjysk Forsikring har en alternativ tilgang til sponsorater. Men det giver god mening, at selskabet hvert år for eksempel støtter en lang række ringriderfester og mange frivillige brandværn med køb af nyt udstyr, siger forsikringsselskabets markedsføringsansvarlig.

Seneste Pengeinstitutter

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere