• Forside
  • Pengeinstitutter
  • Forsikring
  • Pension
  • Realkredit
  • Log ind
ANNONCE

Upside-model gav Sverige 205 pct. i afkast på Nordea-investering

Svenskerne - og den svenske stat - fik et afkast på 205 pct. på en investering i Nordea fra april 2009, få uger efter at den danske stat havde skudt 24 mia. kr. i Danske Bank som ansvarlig kapital som et lån. Det skriver Økonomisk Ugebrev.

Nordea
Foto: Torben Stroyer

"Regeringen anført af erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen lod sig således spise af med en fast lånerente, som ikke på nogen måde stod mål med den risiko, staten tog på dette tidspunkt, hvor finanskrisen kulminerede og lånemarkederne var fastfrosset," skriver Økonomisk Ugebrev og oplyser, at den svenske stat tegnede aktier for 5,6 mia. skr. og den investering er siden vokset til 17,1 mia. skr. svarende til at afkast på 205 procent.

Politikernes forskellige håndtering af bankredninger i foråret 2009 på henholdsvis den danske og svenske side af Øresund ligner ifølge ugebrevet mere og mere en kæmpeskandale for den daværende danske regering.

Den har tilsyneladende sendt indirekte statsstøtte på op mod 30 mia. kr. direkte ned i Danske Bank-aktionærernes lommer - i form af en ekstrem attraktiv låneordning.

Burde være tilfaldet staten

"Tilbage står i dag, at det er meget vanskeligt at se gode forklaringer på, at aktionærerne i Danske Bank skulle have indirekte statsstøtte på 20-30 mia. kr. som det er sket. Den kursgevinst, som burde været tilfaldet staten - og danskerne - for at påtage sig en meget stor risiko, er i stedet for tilfaldet Danske Bank-aktionærer," vurderer ugebrevet og oplyser, at nok så vigtigt er det, at Danske Banks ledelse snart kan afblæse krisen.

Regnestykket for gevinsten som den danske stat har misset, er let at gøre op.

"Var de 26 mia. kr., staten indskød som ansvarlig hybrid kernekapital i Danske Bank, i stedet blevet indskudt som ny aktiekapital (som i den svenske model), kunne beløbet i dag være vokset til 68 mia. kr. svarende til en gevinst på 42 mia. kr," skriver ugebrevet.

Aktien er nemlig i perioden steget fra 35 kr. til 99 kr., eller med 182 pct.

Bankfolk har de seneste uger haft travlt med at afvise, at man kan gøre det op på den måde.

"Med den danske stat som aktionær, kunne aktiekursudviklingen have været meget anderledes," lyder kritikken.

Næppe mere negativ

Men næppe mere negativ, skriver ugebrevet og forklarer det således:

For det første ville investorer mere opfatte det som en positiv garanti, hvis staten var inde som stor aktionær.

For det andet har staten ikke for vane at blande sig i ledelsen, endsige at opstille egne folk til de bankbestyrelser, hvor staten er storaktionær.

For det tredje er der nu den aktuelle sag med den daværende regerings ”foræring” til Danske Bank, som har ”kostet” de danske skatteydere over 20 mia. kr.

"Da de fleste partier i Folketinget var med i denne redningspakke, herunder Socialdemokraterne, vil der næppe heller være et politisk ønske om at rode op i denne sag."

/ritzau/FINANS

Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis
Mest læste Pengeinstitutter
Forsiden lige nu

Dansk Faktura Børs minimerer minus

Dansk Faktura Børs nyder godt af, at alternativ finansiering er ved at "være mainstream" og rykker tættere på sorte tal i det seneste regnskab.

Svensk storbank åbner digital bankenhed

Swedbank, der har danske Birgitte Bonnesen i spidsen, åbner nu en særskilt enhed for Digital Banking. Den får ansvaret for digitalt salg, udvikling og innovation.

ANNONCE


Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis

Vilkår
Redaktør

Jakob Skouboe

js@finanswatch.dk

Tlf.: 3330 8381

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S
Annoncering og salg

Abonnement

Lars Bräuner

finanswatch@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

Annoncering

Hanne Slot

hanne@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7428

Tlf.: 4021 0166

Job

Therese Warpe Jensen

therese@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7420

Tlf.: 3113 0538

Abonnement

Prøv FinansWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed. finanswatch@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

 

Adresse

FinansWatch

St. Regnegade 12, 2. sal

1110 København K

Tlf.: 7077 7449