Et godt skridt på vejen, men så heller ikke meget mere.
Nogenlunde sådan kan man sammenfatte reaktionerne blandt økonomer, når det gælder det foreløbige resultat fra topmødet i Bruxelles.
Her er eurolandene blevet enige om, at kriseramte banker skal have mulighed for at låne penge i EU’s redningsfonde, samt at der skal oprettes et fælles EU-finanstilsyn.
Spørger man cheføkonom i FIH Erhvervsbank, Christian Tegllund Blaabjerg, så er han positivt overrasket:
”Der er ingen tvivl om, at markedet ikke havde ventet noget fra det her topmøde, ud over den sædvanlige sludder for en sladder. Så det er et stort skridt i den rigtige retning,” siger han til Ritzau med henvisning til, at både danske og europæiske bankaktier er steget på børserne oven på meldingerne fra Bruxelles.
Han peger på, at man ideelt set kan have løst en meget stor
del af solvensproblemerne i den europæiske banksektor, fordi bankerne fremover
kan søge om direkte hjælp i redningsfonden. Det fremgår endnu ikke, om redningsfonden udstyres med en
egentlig banklicens, og om de europæiske banker fremadrettet vil blive tilbudt
en mulighed for egentlig egenkapital eller blot lån.
Samtidig involverer aftalen ikke en fælles indskydergarantifond, hvor
eurolandene sikrer kundernes penge i banken.
”Det betyder, at den kapitalflugt, der har været fra Sydeuropa til Nordeuropa, hvor
almindelige indskydere har taget deres penge og flyttet dem til Deutsche Bank,
den ikke er stoppet med aftalen. Men man har sikret, at bankerne kan leve op
til solvenskravene,” vurderer Christian Tegllund Blaabjerg.
Nordeas Henrik Drusebjerg holder derimod igen med roserne:
”Det negative i det her er, at der ikke er nye penge på bordet. Pengene er stadigvæk dem, der er dedikeret den midlertidige hjælpefond EFSF og den permanente hjælpefond ESM,” siger seniorstrategen fra Nordea til Ritzau.
For at få flere private investorer til at skyde penge ind i
Sydeuropa, vil hjælpefondene ikke længere have førsteret som kreditor, hvis de
har investeret i en bank, der går konkurs.
”Det betyder noget, men det kommer ikke til at løse krisen,” siger Henrik
Drusebjerg.
Den nye aftale vil tydeligst kunne mærkes på den lange bane
i forhold til de kriseramte sydeuropæiske lande, som ikke længere vil være
underlagt strenge sparekrav fra EU, når landenes banker skal reddes fra
konkurs.
”Så samlet set skulle det her betyde en langsom og stille og rolig lettelse, men
ikke nogen voldsom positiv revolution,” siger Henrik Drusebjerg.
Også i Sydbank er man tilbageholdne i forhold til aftalen.
Til Børsen Finans fortæller aktieanalysechef, Bjørn Schwarz, at
aktiekurserne hurtigt kan falde igen, hvis ikke EU-topmødet skaber flere
tiltag, der kan hjælpe til med at genoprette specielt den sydeuropæiske
finanssektor – ikke mindst en fælles indskydergarantifond:
"Udfordringen i Sydeuropa er jo, at hvis befolkningen bliver skeptisk og
trækker pengene ud, så skal staterne hjælpe. Og det kan være svært, hvis de i
forvejen er under pres. En fælles indskydergarantifond, hvor den ultimative
bagstopper placeres centralt i eurozonen, fjerner landerisikoen og kan betyde,
at kunderne lader pengene blive i banken," forklarer Bjørn Schwarz.
Krisebanker får direkte adgang til EU-penge
EU vedtager vækstpakke til 120 mia Euro
FinansWatch - Store Regnegade 12, 2. tv., 1100 København K - Tlf: +45 33 30 83 83 - E-mail: finanswatch@finanswatch.dk - Copyright © JP/Politikens Hus 2010
