torsdag 20. juni 2013
Magasinforside.jpg
Log ind Opret login

Blodrøde tal i Bella: Skal bruge yderligere 150 mio. kr.

Af HEIDI BIRGITTE NIELSEN
Offentliggjort 27.06.12 kl. 12:01

Nedskrivning på en kvart milliard på det kun ét år gamle Bella Sky Hotel har efterladt et gabende hul i Bella Centers kasse. Selskabet skal have tilført yderligere 150 mio. kr. hvoraf staten skal komme med de 50 mio. kr. Michael Kaa Andersen forlader samtidig bestyrelsen. Opdateret.

Bella

To kapitaltilførsler i 2011 på tilsammen 250 mio. kr. var ikke nok til at få Bella Center på ret køl. Efter et katastroferegnskab for 2012 blev fremlagt på generalforsamlingen i Bella Center i går, blev det vedtaget, at aktionærerne skal skyde yderligere 150 mio. kr. ind inden for kort tid.

Hovedaktionærerne i Bella Center er staten via Finansiel Stabilitet, som ejer 35 pct., og som dermed kan se frem til en regning på yderligere 50 mio. kr. for det kriseramte konferencecenter. Statsbanken har allerede tabt 150 mio. kr. på Bella, idet de nedskrev værdien af deres aktiepost med 75 pct. i forbindelse med årsregnskabet for den krakkede Fjordbank Mors.

Regnskab: FS og Fjordbank Mors taber 150 mio. på Bella Centret  

Ejendomsinvestoren Michael Kaa Andersen ejer via sit selskab Proark og Bella Holding ligeledes 35 pct. efter at han blev udvandet i forbindelse med kapitalforhøjelserne i 2011. Tidligere sad han på 45 pct. af aktierne i Bella.

Nyt hotel kvart mia. mindre værd

Bundlinjen i konferencecentret viser et minus på 290 mio. kr. Det skyldes både et negativt driftsresultat på 40 mio. kr. samt en massiv nedskrivning på 250 mio. kr. på det nybyggede hotel Bella Sky, som åbnede i maj 2011.

"Der er et driftsunderskud i Bella og en nedskrivning på hotellet på 250 mio. kr., som er et udtryk for tilstanden på ejendomsmarkedet i øjeblikket. Man kan sige at det er lidt tidligt at nedskrive for 250 mio. kr., især når vi stadig er i en indkøringsfase og samtidig er ramt af lavkonjunktur, men vi har besluttet at være modelkonsistente ift. værdiansættelsen og så kan man jo håbe, at vi kan opskrive værdien på et senere tidspunkt," siger bestyrelsesformand i Bella Center Søren Johansen til FinansWatch.

Skal bruge 150 mio. mere

Det dårlige resultat betyder at der skal tilføres ny kapital til selskabet. Det var diskussionerne om denne tilførsel og beslutningen om den massive nedskrivning på det nye hotel, der gjorde, at generalforsamlingen og regnskabsaflæggelsen blev flyttet fra 31 maj til 26 juni.

"Det der gjorde, at vi var sent færdige var, at vi ville være sikre på, at der var opbakning til kapitaludvidelsen på de 150 mio. kr., og så brugte vi en del tid på at efterregne modellerne for nedskrivningen af hotellet," siger Søren Johansen.

Han fortæller samtidig, at der er en ændring af ejerstrukturen på vej i Bella Center. Ejendomsinvestoren Michael Kaa Andersen er tilsyneladende i gang med at samle en kreds af investorer, der skal overtage en større del af aktierne i Bella. For nuværende sidder Michael Kaa på 35 pct. af aktierne. Disse planer har samtidig gjort at investoren er udtrådt af Bella Centers bestyrelse.

Kaa vil øge ejerandel

"Michael Andersen valgte at trække sig fra bestyrelsen på generalforsamlingen. Han har nogle ønsker om at måske på et tidspunkt at byde på en større ejerandel i Bella, så derfor vil det være mere passende at stå udenfor bestyrelsen end indenfor. Michael tror som os andre på Bellas fremtidsudsigter og ønsker derfor at udvide sin ejerandel" forklarer bestyrelsesformanden.

Men Michael Kaa Andersen var jo ikke med i den sidste kapitaludvidelse i 2011, fordi han ikke havde pengene - hvordan vil han nu øge sin ejerandel?

"Han er ved at samle et konsortium omkring sig til at løfte den opgave. Det er mit indtryk, at han taler med eksterne parter til et konsortium om et bud af en art, og det er jo fra en bestyrelsesformands perspektiv kun positivt.," siger Søren Johansen .


Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis
Mest læste pengeinstitutterblå pil finanswatch logo
Forsiden lige nu blå pil finanswatch logo
Del artiklen


Finansjob blue pin

Nyhedsbreve tilmeld nyhedsbrev

Modtag gratis FinansWatchs nyhedsbreve
Søg søg
Søg i alle FinansWatch artikler

FinansWatch - Store Regnegade 12, 2. tv., 1100 København K - Tlf: +45 33 30 83 83 - E-mail: finanswatch@finanswatch.dk - Copyright © JP/Politikens Hus 2010