Jørn Kristian Jensen, der bliver ny formand for LFB, maner til forsigtighed i forhold til, hvor stor en del af landmændenes gæld, der i sidste ende kan tilbagebetales og serviceres.
Dansk landbrug har i dag drukket champagne, fordi en
fastlåst situation omsider ser ud til at blive løst. Med etableringen af LFB,
Landbrugets Finansieringsbank, kan en række pressede og gældstyngede landmænd
nu få nye lån til hårdt tiltrængte anlægsinvesteringer, men på den lange bane
kommer de danske banker ikke udenom at eftergive endog meget store gældsposter.
Modellen er nemlig skruet sammen på en sådan måde, at den
del af gælden, som landmanden i dag ikke kan servicere, indefryses i en femårs
periode. Herefter vil bank og landmand se, hvordan de 5 år er gået og se, hvor
megen kapital landmanden har formået at spare op og lægge til side, udover den
almindelige servicering af den fortsat rentebærende gæld.
Slipper af med gældspukkel
Men Jørn Kristian Jensen siger til FinansWatch, at man ikke
skal forvente, at disse landmænd kan lægge en masse kapital til side, fordi der
ved aftalens etablering, når landmanden skal over i LFB, vil være fokus på at
servicere en del af gælden.
”Det er dygtige landmænd, så man skal ikke forvente, at disse
– udover at servicere flittigt af på deres gæld – også kan lægge til side, så
de også kan betale den fastfrosne gæld af efterfølgende. Det er svært at sige
noget generelt, men der kan sagtens være tale om, at 30-40 pct. af en landmands
gæld vil blive fastfrosset. Og jeg tror ikke, man skal forvente, at al den gæld
efterfølgende kan betales af,” siger Jørn Kristian Jensen til FinansWatch.
Det ligger i aftalen, at upsiden for landmanden netop er, at
han kan slippe af med sin gældspukkel, så det er sådan, at den fastfrosne gæld
efter fem år skal eftergives, minus den ophobede kapital, som altså deles
mellem bank og landmand.
Fakta: Sådan kommer landbrugsbanken til at fungere
Her kan du læse den nye statsbanks formålsparagraf
Sohns landbrugsløsning bliver i miniformat
Bankernes fordelingsnøgle ikke på plads i landbrugspakke
Bernstein forudsagde statsbank allerede i december
Nyhedsbreve
Modtag gratis FinansWatchs nyhedsbreve
Mest læste pengeinstitutter
Pengeinstitutter:
Efter påbud fra Finanstilsynet må Danske Bank bliver Danske Banks solvensprocent sænket med 2,5 procentpoint. Konkurrenten Nordea vurderer, at Danske Bank må øge solvensoverdækning. Læs artikel
Pengeinstitutter:
Danske Bank har fået fire påbud af Finanstilsynet, som øger Danske Banks kapitalkrav med 8 mia. kr. Danske Bank er uenig i afgørelsen og overvejer at anke. (Opdateret) Læs artikel
Pengeinstitutter:
En af landets absolut rigeste familier har i flere generationer haft Sydbank som bankforbindelse. Men det er nu slut – familien rykker det meste til Danske Bank. Læs artikel
Pengeinstitutter:
For tredje gang på to år mister Sydbank et direktionsmedlem og er nu igen kun to i direktionen. Læs artikel
Pengeinstitutter:
Ny direktør er enig med Finanstilsynet i behov for oprydning i Østjydsk - men optimismen omkring kunderne er stadig højere i banken end hos tilsynet. Læs artikel
Forsiden lige nu
Finansnyt:
Vidt forskellige reaktioner fra de store konkurrenter efter tilsynshug til Danske og løfte om mere fra Finanstilsynet. Læs artikel
Pengeinstitutter:
Den svenske stat vil sælge op til 230 mio. aktier i storbanken Nordea i en såkaldt accelereret bookbuilding. Læs artikel
Forsikring og pension:
Det er en fordel for alle kunder, når PFA henter nye store kunder hjem ved at sænke prisen. Der er ikke tale om en rabat der forfordeler eksisterende kunder, lyder det fra PFA. Læs artikel
Profiler:
Karen Frøsig fortæller om sit syn på samarbejdet med Preben Lund Hansen, der stopper i banken til efteråret efter 45 års ansættelse. Læs artikel
Pengeinstitutter:
Der er rigeligt kapital til at klare SIFI-kravene og ekstra til, fortæller Danske Bank - når man skal præsentere sig selv overfor analytikere. Og selv efter Finanstilsynets nye hug til banken er der mere end rigeligt, lyder meldingen. Men overfor politikerne er tonen mere afdæmpet. Læs artikel