torsdag 20. juni 2013
Magasinforside.jpg
Log ind Opret login

EU enige om nye kapitalkrav til bankerne

Af MATHIAS BENCKE FREMMEN
Offentliggjort 15.05.12 kl. 15:31

Finans- og økonomiministrene i EU er blevet enige om nye, skærpede kapitalkrav til bankerne, der skal implementeres fra 2013.

EU har nu taget endnu et skridt på vej mod implementeringen af Basel-reglerne. I en pressemeddelelse skriver Erhvervs- og Vækstministeriet, at der nu er enighed om et nyt kapitalkravsdirektiv på ECOFIN-mødet, hvor finans- og økonomiministrene fra EU deltager.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager som et led i det danske EU-formandsskab siddet for bordenden ved mødet. Hun udtaler i pressemeddelelsen:

"Efter lange forhandlinger på forrige ECOFIN-møde og i dag er jeg glad for, at vi kan give hinanden håndslag på, at vi nu styrker reguleringen og tilsynet i den finansielle sektor i EU. En sund og velreguleret banksektor styrker tilliden hos investorer, kunder og virksomheder og er et vigtigt skridt mod at skabe vækst og beskæftigelse og bringe Europa ud af krisen. Dermed placerer EU sig med direktivet i front blandt de store økonomier i G20 i forhold til de globale bankstandarder, som alle har forpligtet sig til at opfylde."

Smuthul for realkreditten

Set med danske briller er noget af det mest interessante i det nye kapitalkravsdirektiv, om der ville blive taget hensyn til danske realkredit. Realkreditobligationerne risikerede at blive uinteressante for banker, fordi de ikke længere ville tælle fuldt med i likviditetsberedskabet, hvor kun statsobligationer var gode nok. Der er dog et kompromis, som kan give et smuthul til de danske obligationer.

"Jeg er samtidig glad for, at der tegner sig en tilfredsstillende løsning i forhold til de udfordringer, som de nye regler kunne have givet for de danske realkreditinstitutter og deres unikke forretningsmodel. Kompromiset i Rådet indebærer, at de danske realkreditobligationer vil blive målt på deres objektive likvide egenskaber, som vi ved er gode. Regeringen vil fortsat have fokus herpå i de videre forhandlinger med Europa-Parlamentet," udtaler erhvervs- og vækstminister Ole Sohn i meddelelsen.

Reglerne bliver implementeret fra 1. januar 2013, mens der vil være en overgangsordning for en del af reguleringen. Pressemeddelelsen løfter kun i meget begrænset omfang sløret for, hvad ministrene har givet håndslag på.

"Ud over skærpede krav til bankernes kapital og likviditet indeholder direktivet regler om bl.a. gennemsigtighed om bankernes gearing, regler om god selskabsledelse, og styrkede krav til landenes sanktionsmuligheder over for banker, der overtræder reglerne," står der.

 

 

 

 


Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis
Mest læste pengeinstitutterblå pil finanswatch logo
Forsiden lige nu blå pil finanswatch logo
Del artiklen


Finansjob blue pin

Nyhedsbreve tilmeld nyhedsbrev

Modtag gratis FinansWatchs nyhedsbreve
Søg søg
Søg i alle FinansWatch artikler

FinansWatch - Store Regnegade 12, 2. tv., 1100 København K - Tlf: +45 33 30 83 83 - E-mail: finanswatch@finanswatch.dk - Copyright © JP/Politikens Hus 2010