Der var ikke megen kære mor fra Finanstilsynets direktør Ulrik Nødgaard, når det kom til pengeinstitutternes klager over de nye bestyrelseskrav.
Man skulle mere end to tredjedele ind i Ulrik Nødgaards tale på Lokale Pengeinstitutter, før Finanstilsynets direktør kunne høste en både hørbar og høflig latter fra forsamlingen af bankdirektører.
Tilkendegivelsen faldt for denne tørt leverede sætning:
”Og så ville I nok blive skuffede, hvis jeg ikke sagde et par ord om sammensætningen af bestyrelser,” og hentydede naturligvis til storm af protester, der har rejst sig fra landets finanssektor stort set over en kam.
Men der var ikke meget lydhørhed overfor de mange vrede ord fra Nødgaards side.
”Der er mange pengeinstitutter, som er kommet i vanskeligheder og er blevet afviklet siden den finansielle krise begyndte i 2008. I mange tilfælde har det været samme ledelsesmæssige svigt, der har ført til kriserne i de forskellige pengeinstitutter,” sagde Ulrik Nødgaard og fortsatte:
”Et kendetegn ved flere af de nødlidende institutter herhjemme har været, at de bevægede sig uden for deres traditionelle forretningsområde. Det gælder fx for institutter, der påtog sig store ejendomseksponeringer på et ukendt ejendomsmarked, hvor hverken direktionen eller bestyrelsen besad tilstrækkelig viden og erfaring til at forstå og vurdere de nye risici, som instituttet dermed påtog sig.”
Nødgaard pegede videre på, at en stribe af de faldne banker havde en stærk mand i toppen.
”Et andet kendetegn ved de nødlidende institutter er, at virksomhederne har været ledet af meget stærke direktioner, der har haft vide rammer for deres arbejde. Bestyrelsen har tilladt de vide rammer og har dermed ikke i fornødent omfang fastlagt retningslinjerne for direktionens arbejde og givet et kvalificeret modspil til direktionens forretningsstrategi og handlinger,” sagde Nødgaard og fortsatte:
”Dette har understreget nødvendigheden af, at bestyrelsen løbende overvejer, om den har den fornødne viden og erfaring til at forstå og agere i forhold til de risici, som instituttet har påtaget sig, og i forhold til de udfordringer, som instituttet står overfor.”
Og så leverede tilsynschefen lidt af en opsang.
”Vi siger ikke, at hele bestyrelsen skal bestå af personer med lange CV’er fra den finansielle sektor, for vi anerkender, at det bestemt ikke er den eneste relevante kompetence. Ligesom vi anerkender, at evnen til at have en sund skepsis og give et kvalificeret modspil bestemt ikke nødvendigvis er knyttet til længden af ens uddannelse,” lød det fra Nødgaard, der derefter for alvor lagde tryk på:
”Så til den resterende halve snes større institutter, der endnu ikke har et medlem med erfaring fra en ledende stilling fra en relevant finansiel virksomhed, skal mit budskab være: Tag nu fat på udfordringen frem for at beklage jer over tilsynet.”