fredag 24. maj 2013
Camphausen.jpg
Log ind Opret login

Danske står for halvdelen af krisens nedskrivninger

Af CHRISTIAN SEHESTED
Offentliggjort 09.05.12 kl. 10:59

Ifølge en opgørelse fra Standard & Poor's tegner Danske Banks udenlandske aktiviteter sig for mere end hver femte nedskrivningskrone under krisen. Dermed kommer Danske til at stå for næsten halvdelen af alle nedskrivninger i Danmark under krisen.

Danske bank kgs. Nytorv

Foto: MIK ESKESTAD

Mere end hver femte udlånskrone, der er endt i kassen med nedskrivninger i landets banker i årene 2008 til 2011 kommer fra Danske Banks tab på en stribe udenlandske satsninger.

De nedskrivninger er for alvor med til at sørge for, at Danske Banks nedskrivninger på koncernniveau tegner sig for næsten halvdelen af samtlige nedskrivninger taget af banker i Danmark under krisen.

Det viser en opgørelse fra ratingbureauet Standard & Poor's, der udpeger bankens irske og nordiske aktiviteter som den store synder.

Danske Banks bankudlån i Danmark tegner sig kun for 24,9 pct. eller 38,6 mia. kr. af de samlede nedskrivninger i Danmark under krisen - en pæn slat under bankens markedsandel på ca. 30 pct.

Det danske udlån er mere end otte gange så stort som den irske og nordirske forretning tilsammen. Alligevel står den langt mindre irske forretning for 15,29 pct. af alle bankers nedskrivninger i de fire år, svarende til 15,29 mia. kr. Samler man alle Danske Banks udenlandske aktiviteter tegner de sig for i alt 20,75 pct. eller 32,17 mia. kr. af nedskrivningerne under krisen.

S&P: Danske banker er kommet langt - men der er stadig smerte forude  

Danske tager halvpart

I alt står Danske Bank dermed for 45,65 pct. svarende til 70,8 mia. kr. af nedskrivningerne i Danmark i årene 2008 til 2011, mens markedets anden storbank, Nordea, har set sine aktiviteter i Danmark stå for 8,25 pct. eller 12,79 mia. kr. af de samlede nedskrivninger.

Det tal kan realkreditkæmpen Nykredit lige akkurat slå med 8,49 pct. svarende til 13,16 mia. kr., mens Jyske Bank kommer inde med 4,53 pct. svarende til 7,02 mia. kr.

Der er dog også plads til andre realkreditinstitutter ud over Nykredit på listen; BRF Kredit står således for 2,39 pct. eller 3,7 mia. kr., mens DLR står for 0,25 pct. eller 392 mio. kr.

I Sydbank står man for 2,79 pct. eller 4,33 mia. kr., mens Spar Nord tegner sig for 0,93 pct. svarende til 1,43 mia. kr.

I alt opgør S&P nedskrivningern til 155 mia. kr., og forventer 30 mia. kr. yderligere, inden alt er sagt og gjort.

S&P: Nye regler betyder mindst lige så mange nedskrivninger som i '11  


Nyhedsbrevetilmeld
Modtag gratis FinansWatchs nyhedsbreve
Mest læste pengeinstitutterblå pil finanswatch logo
Forsiden lige nu blå pil finanswatch logo
Del artiklen


Finansjob blue pin

Nyhedsbreve tilmeld nyhedsbrev

Modtag gratis FinansWatchs nyhedsbreve
Søg søg
Søg i alle FinansWatch artikler

FinansWatch - Store Regnegade 12, 2. tv., 1100 København K - Tlf: +45 33 30 83 83 - E-mail: finanswatch@finanswatch.dk - Copyright © JP/Politikens Hus 2010