ANNONCE
fredag 25. juli 2014
Saxo Bank tinkoff bank cykel.jpg
Log ind Opret login

Avis: Danske banker brugt til svindelnummer i USA

Af MATHIAS BENCKE FREMMEN
Offentliggjort 08.05.12 kl. 07:12

Danske Bank, Sydbank og Sparbank er indblandet i en amerikansk svindelsag, der har givet sammenlagt 45 års fængsel til ægteparret bag.

Ifølge dagbladet Børsen har tre danske banker ubevist spillet en central rolle i et amerikansk svindelnummer, der har ægteparret bag henholdsvis ti og 35 års fængsel.

Sydbank, Danske Bank og Sparbank er ifølge retsdokumenterne blevet brugt til at flytte store summer ind og ud af Danmark. Pengene blev franarret investorer i USA mod et løfte om høje afkast, de blev dernæst sat ind på konti i Danmark og hurtigt udbetalt til ægteparret igen, der har brugt mindst 60 mio. kr. af investorernes penge på luksuslivet i Florida, skriver Børsen.

De danske bankkonti har blandt andet været brugt til at give svindelnummeret legitimitet over de investorer, der skulle spytte penge i det.

Ville overføre milliarder

Intet i bevismaterialet tyder på, at bankerne aktivt har medvirket til svindel. I retssagen kom det frem, at Sydbank angiveligt mundtligt skulle have givet accept til, at parrets advokat kunne overføre 26,7 mia. kr. til en konto i Sydbank. Det nægter Sydbanks kommunikationsdirektør Eva Sand dog over for avisen i dag.

“Jeg må ikke gå i detaljer om kundeforhold, men generelt kan jeg sige, at vi altid behandler sager om modtagelse af så store beløb skriftligt for at sikre den dokumentation, der er nødvendig for at leve op til blandt andet reglerne om hvidvask,” siger hun til Børsen.

Hverken Danske Bank eller Sparbank har ønsket at kommentere sagen over for Børsen.

 

 


Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis
Mest læste pengeinstitutterblå pil finanswatch logo
Forsiden lige nu blå pil finanswatch logo
Del artiklen


Finansjob blue pin

Nyhedsbreve tilmeld nyhedsbrev

Modtag gratis FinansWatchs nyhedsbreve
Søg søg
Søg i alle FinansWatch artikler

FinansWatch - St. Regnegade 12, 2., 1110 København K - Tlf: +45 70 777 449 - E-mail: finanswatch@finanswatch.dk - Copyright © JP/Politikens Hus 2010