Erik Damgaard var i februar lige ved at få solgt Cantobank, men for skrappe krav fra tilsynet fik køber til at springe fra. Den er dog stadig til salg for 80 mio. kr. fortæller eks-millardæren.
Den ejendomstyngede Cantobank, der er ejet af Erik Damgaards konkursramte selskab Porteføljeinvest, var et mulehår fra at blive solgt i februar. Det fortæller den tidligere IT-milliardær Erik Damgaard.
"Den køber vi havde sprang fra, da Finanstilsynet strammede kravene til køber. Det er vel en tre måneder siden nu," siger Erik Damgaard til Finanswatch.
Banken arbejder lige nu på at få afviklet så meget af det 16 mio. euro store udlån, som udelukkende er givet til ejendomsselskaber, som muligt, for at slippe ud af tilsynets skærpede opsyn. Banken er afhængig af en dispensation fra tilsynet fra lov om finansiel virksomhed, fordi et af udlånene overstiger 25 pct. af basiskapitalen. Cantobank har siden årsskiftet nedbragt udlånene fra 21 mio. euro til ca. 16 mio. euro.
Ifølge Erik Damgaard var det nu mislykkede køb ikke kommet i stand med hjælp fra Finansiel Stabilitet, der via Roskilde Bank og Eik Bank indirekte sidder på en stor del af ejerskabet, men udelukkende et resultat af bankens og Finanstilsynets egne sonderinger.
Til salg for 80 mio.
"Det var kun os selv og Finanstilsynet. Vi havde fundet en køber, og han synes at der blev stillet for store krav til kapitaliseringen til, at han ville ind. Så nu er den til salg igen," lyder det fra Erik Damgaard, som dog ikke vil ud med, hvem den nu frasprungne køber var.
Hvor meget skal du have for den?
"80 mio. kr. Du kan læse det i regnskabet. Vi skal have egenkapitalen for den, og jeg tror det er ca. 80 mio. kr.," siger Erik Damgaard til FinansWatch.
Egenkapitalen i Cantobank er ifølge regnskabet 11,4 mio. euro eller ca. 85 mio. kr.
Damgaard fortæller samtidig, at selvom Finansiel Stabilitet, der sidder på en del af ejerskabet, ikke var inde over det mislykkede salg, så er der en løbende dialog med afviklingsselskabet.
"Vi er i dialog med Finansiel Stabilitet. Hvad, vi snakker med dem om, er der ingen grund til at kommentere, men vi har en fin dialog med Finansiel Stabilitet," siger Erik Damgaard.
Nyhedsbreve
Modtag gratis FinansWatchs nyhedsbreve
Mest læste pengeinstitutter
Pengeinstitutter:
Efter påbud fra Finanstilsynet må Danske Bank bliver Danske Banks solvensprocent sænket med 2,5 procentpoint. Konkurrenten Nordea vurderer, at Danske Bank må øge solvensoverdækning. Læs artikel
Pengeinstitutter:
Danske Bank har fået fire påbud af Finanstilsynet, som øger Danske Banks kapitalkrav med 8 mia. kr. Danske Bank er uenig i afgørelsen og overvejer at anke. (Opdateret) Læs artikel
Pengeinstitutter:
En af landets absolut rigeste familier har i flere generationer haft Sydbank som bankforbindelse. Men det er nu slut – familien rykker det meste til Danske Bank. Læs artikel
Pengeinstitutter:
For tredje gang på to år mister Sydbank et direktionsmedlem og er nu igen kun to i direktionen. Læs artikel
Pengeinstitutter:
Ny direktør er enig med Finanstilsynet i behov for oprydning i Østjydsk - men optimismen omkring kunderne er stadig højere i banken end hos tilsynet. Læs artikel
Forsiden lige nu
Finansnyt:
Vidt forskellige reaktioner fra de store konkurrenter efter tilsynshug til Danske og løfte om mere fra Finanstilsynet. Læs artikel
Pengeinstitutter:
Den svenske stat vil sælge op til 230 mio. aktier i storbanken Nordea i en såkaldt accelereret bookbuilding. Læs artikel
Forsikring og pension:
Det er en fordel for alle kunder, når PFA henter nye store kunder hjem ved at sænke prisen. Der er ikke tale om en rabat der forfordeler eksisterende kunder, lyder det fra PFA. Læs artikel
Profiler:
Karen Frøsig fortæller om sit syn på samarbejdet med Preben Lund Hansen, der stopper i banken til efteråret efter 45 års ansættelse. Læs artikel
Pengeinstitutter:
Der er rigeligt kapital til at klare SIFI-kravene og ekstra til, fortæller Danske Bank - når man skal præsentere sig selv overfor analytikere. Og selv efter Finanstilsynets nye hug til banken er der mere end rigeligt, lyder meldingen. Men overfor politikerne er tonen mere afdæmpet. Læs artikel