Lars Krull peger på udformningen af bankpakkerne som det helt store problem, når man skal vurdere de rentestigninger, som bankerne har foretaget over de seneste år. (Opdateret 09.52)
I dagens tophistorie i Berlingske Business bringes en undersøgelse fra Lars Krull, seniorforsker ved Aalborg Universitet, som fortæller historien om, at bankernes finansieringsomkostninger blot er øget marginalt i løbet af 2011, mens rentestigningerne overfor kunderne på den anden side er vokset meget mere. Det er en klassisk forbrugerhistorie med fokus på, om kunderne får en fair behandling og om leverandøren af en ydelse, i det her tilfælde bankerne, er ærlige omkring deres produkter og måden prisen er skruet sammen på.
Men bag forbrugervinklen gemmer sig ifølge Lars Krull historien om en række bankpakker, der har tvunget de danske banker til en kortsigtet adfærd.
Kortsigtede garantier
"Man kan ærgre sig over, at konstruktionen og omkostningerne ved bankpakkerne samt de relativt kortsigtede garantier, som staten har stillet til rådighed, gør det nødvendigt, at institutterne på forholdsvis kort sigt skal have indtjeningen væsentligt op," siger Lars Krull og fremhæver, at Nationalbankens rentenedsættelser under krisen ikke har motiveret bankerne til at holde renterne lave.
Ifølge Berlingske Business har bankerne tværtimod gjort det stik modsatte for alle de lån, som ikke er direkte knyttet til Nationalbankens satser.
"Centralbankerne holder de ledende renter lave med henblik på at stimulere økonomien. Det er som om, at bankernes 'sult' efter nødvendig hurtig indtjening på kort sigt modvirker dette," siger Lars Krull til Berlingske Business.
Lars Krull perspektiverer i sin analyse, "Banker i Danmark", at Danmark måske med fordel kunne kigge mod USA, hvor stimuli fra centralbankens side er koblet sammen med krav om lave renter til private og mindre- og mellemstore virksomheder.
”I USA har man i forbindelse med bankpakker betinget sig at renten holdes lav til SMV og private, dette med henblik på at få økonomien i gang hurtigt – Det ser ud til at USA´s økonomi er ved at komme i gang igen, sikkert stimuleret af en forholdsvis lav rente som slår igennem hele systemet," skriver han i analysen.
Nyhedsbreve
Modtag gratis FinansWatchs nyhedsbreve
Mest læste pengeinstitutter
Pengeinstitutter:
Store nedskrivninger, tårnhøj gæld og frygt præger bøgerne hos bankejer - der nu har måtte pantsætte stort set hele sin del af banken. Læs artikel
Pengeinstitutter:
Først i næste uge offentliggøres SDC’s regnskab. Det bliver et markant underskud efter store nedskrivninger. Kollapset projekt med BEC trækker ned. Læs artikel
Pengeinstitutter:
Finansmanden Klaus Riskær har sagsøgt en lang række personer og selskaber angående det tidligere salg af Cybercity. Lehmans Brothers’ kapitalfond er blandt de sagsøgte, skriver Børsen. Læs artikel
Pengeinstitutter:
Markante nedskrivninger på privatkunder fra tilsynsbesøg bag underskud for ny bankdirektør i Svendborg Sparekasse. Læs artikel
Pengeinstitutter:
Finanrådet forsøger i ny kronik at skyde tre forskeres argumenter om, at det er gratis at holde på mere egenkapital, ned. Forskere beskylder branchen for overfladisk spin. Læs artikel
Forsiden lige nu
Pengeinstitutter:
Formanden for Lokale Pengeinstitutter står uforstående overfor tre forskeres argumentation og deres anklager om frygt for stærke aktionærer. Læs artikel
Pengeinstitutter:
Tilsynet giver Danske Bank en røffel for ikke at have styr på sin risiko på likviditetsområdet. Banken skal på tilsynets foranledning gennemføre en stress test. Læs artikel
Pengeinstitutter:
Før krisen var I de bedst polstrede - men nu har storbankerne overhalet jer, lød det Ulrik Nødgaard til Lokale Pengeinstitutters direktører. Læs artikel
Pengeinstitutter:
Først i næste uge offentliggøres SDC’s regnskab. Det bliver et markant underskud efter store nedskrivninger. Kollapset projekt med BEC trækker ned. Læs artikel
Pengeinstitutter:
Her finder du alle FinansWatch' artikler om årsmødet i Lokale Pengeinstitutter. Læs bl.a. om Nødgaards opfordring til at droppe storkunderne, og formandens advarsel mod strenge kapitalkrav. Læs artikel