mandag 21. maj 2012
Log ind Opret login

Regnskab: Den Jyske Sparekasse går 200 mio. tilbage

Af CHRISTIAN SEHESTED
Offentliggjort 22.02.12 kl. 17:36

Den Jyske Sparekasse taber 180 mio. kr. før skat i 2011, og præsterer dermed et resultat, der er små 200 mio. kr. dårligere end i 2010 - og det klart værste, sparekassen har haft under krisen. Opdateret.

Nedskrivningerne steg voldsomt i 2011, og trods en svag fremgang på basisdriften må Den Jyske Sparekasse se tilbage på et 2011, der gav det værste resultat på bundlinjen, banken har haft under krisen.

 

Efter at have vendt tab på 67 og 48 mio. kr. i 2008 og 2009 til et lille plus på 17 mio. kr. før skat sidste år lander sparekassen på baggrund af 375 mio. kr. i nedskrivninger i år med et tab på 179,3 mio. kr. før skat.

 

Resultat (mio. kr.)20072008200920102011
Netto renteindtægter378381343378389
Netto gebyrindtægter11497106134122
Kursreguleringer42-112936110
Nedskrivninger5103292210375
Resultat før skat125-89-6817-179
Nettoresultat103-67-4811-136

 

 

”Sparekassen har med nedskrivningerne i 2011 opbygget en samlet nedskrivningssaldo på 791,1 mio. kr. Denne saldo er en buffer for forventede tab. Vi arbejder hver dag på at skabe de mest fordelagtige løsninger for kunderne via professionel rådgivning og derfor er nedskrivningssaldoen ikke nødvendigvis identisk med tab” skriver adm. direktør Claus E. Petersen i en meddelelse.

Bankens solvensprocent rykker på baggrund af den røde bundlinje fra 16,6 pct. til 15,1 pct. mod et opgjort behov på 9,9 pct. Sparekassen er dermed 600 mio. kr. i nedskrivninger fra at have problemer med solvensen - og det er overvejende landbrugets skyld, skriver man i regnskabet.

"Vi har hidtil anvendt 150.000 kr. pr. hektar, og er indenfor Finanstilsynets overordnede spænd mellem 120.000 - 160.000 kr. pr. hektar. I de områder, sparekassen har kunder repræsenteret, ligger priserne nu hovedsagligt mellem 135.000 - 145.000 kr. pr. hektar. Den Jyske Sparekasse efterlever reglerne, hvilket har medført yderligere nedskrivninger på 185 mio. kr.," lyder det med henvisning til Finanstilsynets såkaldte julebrev.

I alt tegner landbruget sig for 2 ud af 3 nedskrivningerskroner i sparekassen, lyder det videre fra Sparekassen, der dog glæder sig over, at man nedskriver procentmæssigt mere på andre grupper:

"Målt på nedskrivninger i absolutte tal (234 mio. kr.) er tallet stort, men set i forhold til totaludlånet er billedet mere nuanceret. Industri og råstofudvinding er den branche, hvor der er nedskrevet mest i forhold til engagementet med 23,8 pct. (94 mio. kr.) 62 pct. af det nedskrevne kan dog henføres til 3 engagementer. Privatkundeandelen ligger på niveau med sektorens."

 

Balance (mia. kr.)20072008200920102011
Indlån5,66,57,08,18,6
Udlån6,58,08,28,58,7
Egenkapital2,01,71,61,71,6

 

 

Øvrige nøgletal seneste 2 år:

 20102011
Udlånsvækst i pct.4,02,1
Indlånsvækst i pct16,265,50
Faktisk solvens i pct.16,615,1
Egenkapitalforrentning i pct. efter skat0,7-8,3
Årets nedskrivninger i pct.1,83,2
Indtjening pr. omkostningskrone1,030,74

Forsiden lige nu

Kapital eller ligeværdig fusion lurer i Østjydsk Bank

Pengeinstitutter: Med tilbagebetalinger på 400 mio. kr. i ansvarlige lån ud af en kapital på 1,2 mia. kr. over de kommende tre år er tankerne om ny kapital ikke langt væk i Østjydsk Bank. Samtidig snurrer rygterne om en mulig fusion - og nu erklærer banken sig klar, men kun til en ligeværdig partner. Læs artikel
Læsning af denne artikel kræver log ind

Regnskab: Negativ basisindtjening i BRFkredit

Realkredit: Første kvartal bød på negativ basisindtjening i BRFkredit, der til gengæld tjente stort på beholdningsindtjeningen. Læs artikel

Brandindex: Topdanmark ned, Danske Bank op

Finansnyt: Der bliver rokeret i toppen af månedens Brandindex. Topdanmark glider ud af top 10, mens Danske Bank rykker ind. Begge brands har været i vælten, viser FinansWatchs månedlige brandmåling. Læs artikel
Læsning af denne artikel kræver log ind

Tryg taber retssag til Mols-Linien

Forsikring og pension: Rederiet har fået medhold i en sag om erstatning, der kostet Tryg 19,2 mio. kr. plus sagsomkostninger. Læs artikel

JPMorgan i fuld retræte fra banker

Pengeinstitutter: JPMorgan Securities bankanalytiker David Trone har kigget virkeligheden i øjnene og er slået bak på banksektoren i USA. Læs artikel
Annonce:


Nyhedsbreve  
Modtag gratis FinansWatchs nyhedsbreve
Finansjob
Nyhedsbreve

Modtag gratis FinansWatchs nyhedsbreve
Søg
Søg i alle FinansWatch artikler

FinansWatch - Store Regnegade 12, 2. tv., 1100 København K - Tlf: +45 33 30 83 83 - E-mail: finanswatch@finanswatch.dk - Copyright © JP/Politikens Hus 2010