FinansWatch

V-ordfører: Finansiel Stabilitet burde erkende nederlag mod Roskilde Bank-top

Statens bankoprydder har anket tabt sag mod den tidligere ledelse i Roskilde Bank, men det burde Finansiel Stabilitet ikke, mener Venstres retsordfører.

Har staten tabt en retssag mod en privatperson eller en privatvirksomhed, bør staten ikke anke. Det siger Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, i kølvandet på, at Finansiel Stabilitet mandag valgte at anke en erstatningssag mod den tidligere ledelse i Roskilde Bank. Det skriver Berlingske.

"Det er Venstres opfattelse, at staten som udgangspunkt ikke skal anke sager, der allerede er tabt af staten i første instans, med mindre der er helt åbenbare grunde hertil. Eksempelvis at afgørelsen er helt forkert," siger Preben Bang Henriksen, som selv er advokat og både sidder i Folketingets erhvervsudvalg og retsudvalg, til avisen.

I begyndelsen af november frikendte Østre Landsret toppen og skrev i dommen, at der har foreligget kritisable forhold i forbindelse med driften af den nu krakkede bank, men at der ikke var grundlag for et generelt erstatningsansvar for driften af banken.

Ifølge Finansiel Stabilitet vil ankesagen mod Roskilde Bank-ledelsen omfatte konkrete aktiekreditter samt konkrete udlånsengagementer. Det gælder også den aktiekredit, hvor Østre Landsret kom frem til, at bestyrelse og direktion i banken har handlet ansvarspådragende, men hvor der ikke er sket den fornødne dokumentation for det lidte tab.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) skal i et samråd torsdag redegøre for regeringens vurdering af frifindelsen af den tidligere ledelse og revision i Roskilde Bank.

Finansiel oprydder anker sag mod ledelsen i Roskilde Bank

Forsiden lige nu

Analysehus ser stor spredning i pensionskassers afkast i år

Ifølge analysehuset Morningstar har der blandt pensionskasser været stor spredning mellem top og bund målt på afkast i år, skriver Berlingske Business. Mens SEB og AP Pension ligger godt, har Skandia været udfordret af svingende dollarkurs.

Seneste Pengeinstitutter

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere