FinansWatch

64 banker i stor aftale om at sælge Nets-rivals løsninger

Netskonkurrenten Bambora har fået adgang til op mod 40 pct. af de danske virksomheder via deres bank.

Betalingsvirksomheden har indgået en aftale med bankerne i Bokis-samarbejdet, som omfatter Sydbank, Spar Nord, Nykredit, Arbejdernes Landsbank og de 60 banker i Lokale Pengeinstitutter, om at sælge betalingsløsninger.

Det skriver Dagbladet Børsen.

Ifølge Bjørn Smidt, der er chef for Bambora i Danmark, leverer Bambora betalingsløsninger til omkring 30.000 fysiske danske butikker, samt et stort antal webshops, og virksomheden er i vækst.

Bjørn Smidt venter, at virksomheden vil vokse endnu mere efter den nye aftale, om at sælge betalingsløsninger til Bokis-samarbejdets bankers erhvervskunder. En forventning som Bokis-bankerne deler.

I og med at vi har afsøgt markedet og fundet den løsning, vi mener er den bedste, har vi da en forventning om, at rigtig mange af pengeinstitutternes erhvervskunder vil have fordele af at vælge den. Hvor hurtigt det går, er svært at sige, men vi forestiller os, at det vil flytte en hel del kunder til Bambora, det siger direktør i Bokis og foreningen Landsdækkende Banker, Søren Nicolaisen, til Børsen.

Bambora er en nordisk betalingskoncern, der opstod, da kapitalfonden Nordic Capital fra 2014 og frem købte flere betalingsvirksomheder og slog dem sammen. I juli blev Bambora opkøbt af den franske betalingsgigant Ingenico.

Forsiden lige nu

Analysehus ser stor spredning i pensionskassers afkast i år

Ifølge analysehuset Morningstar har der blandt pensionskasser været stor spredning mellem top og bund målt på afkast i år, skriver Berlingske Business. Mens SEB og AP Pension ligger godt, har Skandia været udfordret af svingende dollarkurs.

Seneste Pengeinstitutter

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere