FinansWatch

Banksektoren har flest stjålne loginoplysninger blandt hackere

Banksektoren er hårdest ramt, når det gælder hackede legitimationsoplysninger. Det viser en ny rapport fra et cybersikkerhedsfirma, der også melder om et markant stort antal falske domæner.

En fjerdedel af alle stjålne brugernavne og adgangskoder i de 100 største virksomheder på børsen i London hører hjemme i banksektoren.

Det viser en analyse fra cybersikkerhedsfirmaet Anomali, skriver mediet finextra.com.

Anomali har fundet 16.583 legitimationsoplysninger på hacker-sider og de mørke sider, som kræver enten speciel software, konfigurationer eller tilladelse for at tilgå, relateret til virksomhederne. Det er markant flere end de 5275, der blev fundet for et år siden.

Banksektor hårdest ramt

23 pct. af de stjålne oplysninger, som sikkerhedsfirmaet fandt på de mørke sider, tilhører banksektoren.

"Sikkerhedsproblemer forværres af medarbejdere, der bruger deres arbejdsoplysninger til mindre sikre formål, som ikke relaterer sig til arbejdet. Medarbejdere skal mindes om farerne ved at logge ind på websites uden for virksomheden med arbejdsmail og adgangskode," siger Colby DeRodeff, der er medstifter af Anomali, ifølge mediet.

Udover de mange oplysninger på nettet har Anomali også fundet en række mistænkelige hjemmesideadresser, der relaterer sig til de større virksomheder på børsen. Ud af de 100 største virksomheder på den britiske børs er der tilknyttet mindst ét suspekt domæne til 82 af dem.

Datacentral: Vi er nødt til at "oppe vores game" for at følge med it-kriminelle

Cyberchef: Det vigtigste er at erkende de trusler vi står overfor

Nationalbanken opmærksom på at it-systemer kan inficere hinanden

Forsiden lige nu

Analysehus ser stor spredning i pensionskassers afkast i år

Ifølge analysehuset Morningstar har der blandt pensionskasser været stor spredning mellem top og bund målt på afkast i år, skriver Berlingske Business. Mens SEB og AP Pension ligger godt, har Skandia været udfordret af svingende dollarkurs.

Seneste Pengeinstitutter

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere