• Forside
  • Pengeinstitutter
  • Forsikring
  • Pension
  • Realkredit
  • Log ind
ANNONCE

Regnskab: Vestjysk Bank vender minus til plus

For første gang i mindst fem år lykkedes det Vestjysk Bank at få et overskud i 2015. Det skyldes blandt andet markant faldende nedskrivninger på udlån (opdateret)

Foto: Vestjysk Bank/PR

Det er en glad direktør for Vestjysk Bank, som kan aflægge regnskab for 2015. For første gang siden 2010 har banken nemlig fået et overskud på bundlinjen, og det vækker glæde i banken.

"I dag er en god dag, ikke mindst for vores medarbejdere. Det føles godt i maven, at resultatet af vores flerårige bestræbelser på at vende bankens resultatmæssige udvikling nu endeligt bliver belønnet med sorte tal på bundlinjen. Vi kan naturligvis ikke være tilfredse med et overskud på 49 mio. kr. for en bank af vores størrelse, men under de givne markedsforhold og med bankens udgangspunkt in mente, betegner vi resultatet som acceptabelt. Alene på et år har vi formået at forbedre vores resultat med 237 mio. kr.," fortæller administrerende direktør Jan Ulsø Madsen, Vestjysk Bank, i en pressemeddelelse.

Resultatet før skat lød på 50 mio. kr. mod et minus på 188 mio. kr. året før, mens nettoresultatet er opgjort til 49 mio. kr. mod tidligere også et minus på 188 mio. kr.

Overskuddet er blandt andet skabt ved at slanke balancen, og det har betydet, at netto renteindtægterne er faldet til 644 mio. kr. fra 699 mio. kr. året før, men ligesom mange andre banker har Vestjysk Bank tilgengæld nydt godt af de mange konverteringer af boliglån, der fandt sted i starten af året.

Nettogebyrindtægterne voksede til 305 mio. kr. fra 290 mio. kr., og samlet set lød basisindætgerne på 989 mio. kr. mod 1.055 mio.kr. året før.

Den helst store forskel er dog nedskrivninger på udlån, der er faldet til 370 mio. kr. fra 683 mio. kr. Det er dog endnu ikke på et tilfredsstillende niveau, lyder det fra Jan Ulsø Madsen i pressemeddelelsen.

"Vi er ikke i mål med dette arbejde endnu, men siden 2012 har vi formået at reducere vores nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. med godt 1,1 mia. kr. I 2015 udgør vores nedskrivninger 370 mio. kr., og de er dermed nede på et niveau, hvor bankens basisresultat har kunnet absorbere nedskrivningerne med en lille konsolidering til følge. Bankens nedskrivningsprocent er faldet fra 5,2 pct. i 2012 til 1,9 pct. i 2015. Niveauet er dog stadig for højt," erkender Jan Ulsø Madsen og fortsætter:

"I tråd med handlingsplanen fra 2012 arbejder vi kontinuerligt på at forbedre interne processer til styring og overvågning af bankens udlån og garantier, samtidigt med at vi har fokus på at udvikle kompetencerne hos de kundeansvarlige medarbejdere. Det er fortsat nedskrivninger på bankens landbrugskunder, der med en andel på 40 pct. pr. 31. december 2015, udgør den største andel af de akkumulerede nedskrivninger og hensættelser. Desværre kæmper landbrugserhvervet stadig med konsekvenserne af historisk lave afregningspriser, og en umiddelbar forbedring af landbrugets situation synes ikke at være nært forestående, hvilket er bekymrende."

Udlånet er faldet til 13,3 mia. kr. fra 14,7 mia. kr., og indlånet er skrumpet med 700 mio. kr. til 18,1 mia. kr.

I 2016 regner Vestjysk Bank med et basisresultat på 350-400 mio. kr., hvilket er på niveau med 2015.

Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis
Seneste Vestjysk Bank
Forsiden lige nu
ANNONCE


Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis

Vilkår
Redaktør

Jakob Skouboe

js@finanswatch.dk

Tlf.: 3330 8381

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S
Annoncering og salg

Abonnement

Lars Bräuner

finanswatch@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

Annoncering

Hanne Slot

hanne@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7428

Tlf.: 4021 0166

Job

Therese Warpe Jensen

therese@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7420

Tlf.: 3113 0538

Abonnement

Prøv FinansWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed. finanswatch@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

 

Adresse

FinansWatch

St. Regnegade 12, 2. sal

1110 København K

Tlf.: 7077 7449