lørdag 25. maj 2013
Camphausen.jpg
Log ind Opret login

Vestjysk emission fuldtegnet

Af HEIDI BIRGITTE NIELSEN
Offentliggjort 23.05.12 kl. 08:32

Vestjysk Bank har fået fuldtegnet sin aktieemission. Provenuet lander på 318,7 mio. kr. Opdateret.

Frank Kristensen Vestjysk portræt

Foto: Ole Mortensen

Aktieemissionen i Vestjysk Bank har tilsyneladende været et decideret tilløbsstykke. Emissionen der skulle rejse mindst 250 mio. kr. i forbindelse med fusionen med Aarhus Lokalbank er blevet fuldtegnet og det samlede provenue er endt på 318,7 mio. kr. Det skriver banken i en fondsbørsmeddelelse.

Direktør Frank Kristensen, som i går meddelte, at han selv havde købt 42.123 tegningsretter, er ikke overraskende meget tilfreds med resultatet.

"Det er med stor tilfredshed, at jeg kan konstatere, at emissionen blev overtegnet. Markant lokal interesse og opbakning sikrede, at vi nåede op over de 318,7 mio. kr., der var målet,”, skriver den administrerende bankdirektør i en meddelelse.

Interessen for nye aktier har været så stor, at Vestjysk Bank har måttet reducere købsordrer på nye aktier uden tegningsretter til en femtedel af det ønskede antal, oplyser banken.

Den store interesse betyder, at investorer, der har afgivet bindende tilsagn om tegning af resterende aktier, må nøjes med at købe 20,77 pct. af det antal aktier, der oprindeligt blev afgivet tegningsordre på . I alt 205.149 stk. af de nye aktier er tegnet i henhold til tilsagn om tegning af resterende aktier.

”Jeg er meget glad for, at tegningen er afsluttet så flot. Aktieemissionen var et vigtigt led i bankens kapitalplan, og det var en forudsætning for planens øvrige elementer, at der blev tegnet for minimum 250 mio. kr.”, skriver Frank Kristensen.

Den Danske Stat har tegnet i alt 16.008.714 stk. nye aktier eller 52,2 pct. af de udbudte aktier svarende til ejerandelen før udbuddet.

De øvrige elementer er: optagelse af ansvarlig lånekapital på 200 mio. kr., salg af sektoraktier til Nationalbanken for 175 mio. kr. og tildeling af nye individuelle statsgarantier med udløb i 2016. Disse elementer bliver ekspederet i de kommende uger.

Vestjysks bestyrelse og direktion køber stort ind af nye aktier

Ugebrev: Vestjysk-emission tegner godt

Vestjysk Bank stormer mod problematisk mål

Bankpension: Vestjysk-problemer løst med nye aktier  


Nyhedsbrevetilmeld
Modtag gratis FinansWatchs nyhedsbreve
Mest læste vestjysk bank blå pil finanswatch logo

Vestjysks skatteaktiv forsvundet

Pengeinstitutter:

Vestjysk Bank har oven i nedskrivningerne på lån, annulleringen af goodwill for 200 mio. kr. og fyringen af de to direktører sløjfet et skatteaktiv på 287 mio. kr. Det kan skyldes, at forventningerne til fremtidig indtjening er ikke eksisterende. Læs artikel
nøgle
Læsning af denne artikel kræver log ind

Forsiden lige nu blå pil finanswatch logo
Del artiklen


Finansjob blue pin

Nyhedsbreve tilmeld nyhedsbrev

Modtag gratis FinansWatchs nyhedsbreve
Søg søg
Søg i alle FinansWatch artikler

FinansWatch - Store Regnegade 12, 2. tv., 1100 København K - Tlf: +45 33 30 83 83 - E-mail: finanswatch@finanswatch.dk - Copyright © JP/Politikens Hus 2010