ANNONCE

Sydbank frygter svært 2016 for landbruget

Den sydjyske bank er nervøs for, at situationen for landbruget bliver værre i det nye år, selv om banken ikke selv mener, den har en stor landbrugsportefølje.

Foto: Sydbank/PR

Set samlet kunne Sydbank i 2015 glæde sig over, at udlånet steg, og resultatet fulgte med. Det skete på trods af, at landbruget - bankens historiske kerneområde - stadig led.

Mens Sydbanks samlede nedskrivninger på udlån blev næsten halveret til 316 millioner kroner, steg nedskrivningerne på landbrug med over 50 procent til 116 millioner kroner.

"Vi laver gruppevise nedskrivninger i landbruget. Mens vi synes, at vi har styr på vores nedskrivninger i landbruget, så er vi nervøse for, at situationen bliver værre."

"Landbruget har flere problemer. Helt overordnet er det for gældsat, og samtidig er det presset af priserne på de produkter, det leverer. Derfor kan vi godt frygte, at 2016 bliver lige så vanskeligt som 2015," siger administrerende direktør for Sydbank Karen Frøsig.

Mens landbruget kun står for 5,5 procent af Sydbanks udlån, står det for over en tredjedel af de penge, der er sat af til eventuelle tab. Siden 2014 er andelen af Sydbanks udlån, der er gået til landbruget, faldet fra 8,6 procent.

"Landbruget står ikke for så meget af vores udlån, så det er ikke afgørende for vores resultater. Men vi ved, at det er vigtigt for økonomien."

"Og så er landbruget en del af vores historie og vores rødder her i Sydbank. Så vi vil have landbrug på bøgerne," siger Karen Frøsig.

Direktøren vil ikke forholde sig til, om landbrugspakken vil betyde noget for landbrugets - og dermed Sydbanks kunders - sundhed i 2016.

"Det er ren og skær politik, der foregår. Vi kigger på hårde fakta som jordpriser og råvarepriser. Vi er udlånere, ikke hverken politikere eller landmænd," siger Karen Frøsig.

Sydbank skriver dog i i sit regnskab, at den politiske opmærksomhed på landbruget er positiv.

"Der er generelt politisk opmærksomhed på landbrugserhvervet og dets rammevilkår. Det er overordnet positivt for landbrugserhvervet og relevant for at sikre en fortsat stærk landbrugs- og fødevareproduktion i Danmark," skriver Sydbank.

 

/ritzau/

Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis
Seneste Sydbank

Spirende tro på landbruget i Sydbank

Landbruget tynger stadig i Sydbanks forretning, og det ser også sort ud for bønderne resten af året. Men der er bedre tider på vej, lyder det fra banken. Om de bedre tider bider sig fast, og om de kommer til at gavne Sydbank, tør topchef Karen Frøsig ikke spå om.

Forsiden lige nu

Derfor er Lind Invest bekymret for DAB's økonomi

Lind Invest er bekymret for økonomien hos Danske Andelskassers Bank. Storinvestoren mener, at banken reelt kører med underskud og frygter samtidig, at den siddende bestyrelse ikke har en plan for finansiering, når et statsligt hybridlån udløber.

Nets-aktien i nyt historisk lavpunkt

Nets-aktien er i dag blevet handlet til den laveste kurs siden børsnoteringen. Aktien, der ved børsnoteringen 23. september kostede 150 kr., er i dag blevet solgt til kurs 115.

ANNONCE


Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis

Vilkår
Redaktør

Jakob Skouboe

js@finanswatch.dk

Tlf.: 3330 8381

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S
Annoncering og salg

Abonnement

Lars Bräuner

finanswatch@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

Annoncering

Hanne Slot

hanne@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7428

Tlf.: 4021 0166

Job

Therese Warpe Jensen

therese@infowatch.dk

Tlf.: 7171 7420

Tlf.: 3113 0538

Abonnement

Prøv FinansWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed. finanswatch@infowatch.dk

Tlf.: 7077 7449

 

Adresse

FinansWatch

St. Regnegade 12, 2. sal

1110 København K

Tlf.: 7077 7449