onsdag 22. maj 2013
Log ind Opret login

Sydbank rykker erfaren bankmand op i toppen

Af KASPER KRONENBERG
Offentliggjort 31.01.12 kl. 13:15

Finn Boel Pedersen rykker op i Sydbanks direktion. Han har været en del af Sydbank-familien siden 1976. Han får ansvaret for bankens kundevendte arbejde. (Opdateret)

På dagens bestyrelsesmøde har Sydbank besluttet at udvide direktionen med et nyt medlem i skikkelse af Sydbanks nuværende regionsdirektør i Kolding, Finn Boel Pedersen.

I en meddelelse til fondsbørsen skriver Sydbank, at den 53-årrige Finn Boel Pedersen har været ansat i Sydbank siden 1976, hvor

han startede som elev i den daværende Aktivbanken.

"I sin karriere i banken har Finn Boel Pedersen bl.a. bestridt posterne som investeringschef i Kolding, direktør for storkundeområdet i Aabenraa, og siden 2001 har han været regionsdirektør i Kolding," skriver Sydbank.

"Med valget af Finn Boel Pedersen understøtter banken sit vedvarende kundefokus. Valget af netop denne profil vil helt naturligt sætte fokus på kundeområdet og sikre, at banken også i fremtiden er en bank med meget loyale og tilfredse kunder," skriver Sydbank i en pressemeddelelse.

I direktionen får Finn Boel Pedersen ansvaret for bankens kundevendte regioner samt områderne Kunder og Formue- og Finansrådgivning i bankens hovedsæde Peberlyk.

Bredere baggrund

Sydbanks direktion består herefter af adm. direktør Karen Frøsig og bankdirektørerne Preben L. Hansen og Finn Boel Pedersen.

Den 17. august sidste år trådte Allan Nørholm ud af direktionen i Sydbank, hvor det samtidig blev gjort klart, at man var påbegyndt processen med eksternt "at rekruttere en ny direktør med en bredere baggrund, der kan erstatte Allan Nørholm i direktionen".

Ved samme lejlighed sagde bestyrelsesformand Anders Thoustrup til FinansWatch, at "...bestyrelsen (har Red.) fået anledning til at kigge på direktionens sammensætning på baggrund af, at det er blevet andre tider at drive bank i. Arbejdet er ikke færdigt – og det er fortroligt – men vi vil nok have en direktør med en bredere baggrund, end Allan Nørholm har. Han var udelukkende kapitalmarkeds- og investeringsmand. Men vi er så småt ved at have tegnet konturerne, og der har Allan Nørholm meddelt, at han ikke ser sig selv i den rolle, som vi har tegnet konturerne af. Og så skilles man i al ordentlighed,” sagde bestyrelsesformanden dengang.

 

Sydbank sender ung direktør ud af ledelsen

Sydbank-formand ønsker ny direktionsprofil  


Nyhedsbrevetilmeld
Modtag gratis FinansWatchs nyhedsbreve
Mest læste sydbank

Sydbank-formand ønsker ny direktionsprofil

Pengeinstitutter: Ansvaret skal fordeles en smule anderledes i Sydbank-direktionen, forklarer formand Anders Thoustrup. Arbejdet er ikke færdigt, men det står fast, at bankdirektør Allan Nørholm forlader banken. Læs artikel
Læsning af denne artikel kræver log ind

Sydbank: Vi er "too big to fail"

Pengeinstitutter: Sydbanks administrerende direktør Karen Frøsig er overbevist om, at hendes bank vil komme i den særlige kategori af "systemisk vigtige banker", som økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har bebudet, at han vil oprette Læs artikel

Sydbank slipper for Trelleborg-erstatning

Pengeinstitutter: Erstatningskravet fra de tabsramte aktionærer i BankTrelleborg vil ikke ramme Sydbank, vurderer banken. Forsikringsselskab og velgørende fond hænger i stedet på regningen, der kan nærme sig 100 mio. kr. Læs artikel

Nedskrivninger kan udløse underskud i Sydbank

Pengeinstitutter: Tilsynets stramning på nedskrivningsområdet kan betyde underskud i Sydbank, mener analytiker. Banken kommer med regnskab onsdag. Læs artikel

Frøsig holder sig fra rampelyset

Pengeinstitutter: Topchefen i Sydbank vil ikke være den eneste, der tegner banken udadtil. Derfor forsøger hun at overlade scenen til sine områdedirektører for også at ære den decentrale struktur. Læs artikel
Forsiden lige nu

Regnskab: Nedskrivninger ottedoblet i Svendborg

Pengeinstitutter: Markante nedskrivninger på privatkunder fra tilsynsbesøg bag underskud for ny bankdirektør i Svendborg Sparekasse. Læs artikel

Søren Boe: Ingen leg med prisparametrene

Forsikring og pension: Alm. Brands topchef er glad for den stærke combined ratio og den høje vækst, men han advarer mod at fastsætte priser ud fra de nuværende stærke nøgletal. Læs artikel
Læsning af denne artikel kræver log ind

Tilsyn: Svendborg mest fejlbehæftet på privatkunderne

Pengeinstitutter: Finanstilsynets tjek af bankernes privatkunder koster markant nedskrivning i Svendborg Læs artikel

Venteposition koster dyrt for Østjydsk-aktionærer

Pengeinstitutter: Siden udskydelsen af Østjydsk Banks regnskab for en uge siden har aktien tabt 29 pct. af værdien, og ligger nu i laveste kurs i næsten tyve år. Læs artikel
Læsning af denne artikel kræver log ind

Finansskat kan svække bankudlån

Pengeinstitutter: Den internationale kapitalmarkedsforening IMCA, der afholder årsmøde i København torsdag, frygter, at en finansiel transaktionsskat vil mindske repo-markedet med mindst to tredjedele, og dermed gøre det sværere for banker at låne ud. Læs artikel
Læsning af denne artikel kræver log ind
Del artiklen


Finansjob

Nyhedsbreve

Modtag gratis FinansWatchs nyhedsbreve
Søg
Søg i alle FinansWatch artikler

FinansWatch - Store Regnegade 12, 2. tv., 1100 København K - Tlf: +45 33 30 83 83 - E-mail: finanswatch@finanswatch.dk - Copyright © JP/Politikens Hus 2010