FinansWatch

Tilsyn: Generelt tilfredsstillende kreditstyring i Sydbank

Men i flere tilfælde har Sydbank haft en mangelfuld opfølgning på kundernes udvikling, lyder det blandt andet i redegørelse fra Finanstilsynet.

Finanstilsynet vurderer efter gennemgang af 100 udlån i Sydbank, at bankens kreditstyring "generelt var tilfredsstillende", selv om den fik et påbud om at sikre et overblik over kundernes udvikling.

Det oplyser Finanstilsynet i en pressemeddelelse.

"Banken havde dog i 15 tilfælde en mangelfuld opfølgning på kundernes udvikling og havde for 6 udlån ikke registreret objektiv indikation for værdiforringelse (OIV) rettidigt."

Derfor fik banken påbud fra tilsynet om at sikre, at den har overblik over kundernes udvikling og overvåger kunder med højere risiko, skriver Finanstilsynet i risikovurderingen af Sydbank.

Derudover havde banken i 12 tilfælde ikke en retvisende risikoklassifikation af kunderne, mens den i flere tilfælde i strid med reglerne havde modregnet værdien af ikkepantsatte indlån ved nedskrivningsberegningerne.

Finanstilsynet fandt dog, at nedskrivningerne på de gennemgåede udlån totalt set var tilstrækkelige.

Forsiden lige nu

FA går i rette med outsourcing-kritik

KLUMME: En tidligere bankmedarbejder og Finansforbundet langede mandag morgen ud efter landets to største banker for ikke at være deres samfundsansvar bevidst, når de flytter job til lavtlønslande. Den kritik går Finanssektorens Arbejdsgiverforening nu i rette med.

Seneste Sydbank

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere