FinansWatch

Spar Nord: Høj kernekapital kommer aktionærerne til gode

Ifølge bankdirektøren skal aktietilbagekøbsprogrammet ses i lyset af, at Spar Nord har opnået en kernekapitalprocent, der er højere end målsætningen.

Den danske bank Spar Nord udlodder i alt 87 pct. af nettoresultatet i 2015 til aktionærerne i form af aktieudbytte på 70 pct. og et aktietilbagekøbsprogram på 17. pct. Den store udlodning er dog ikke noget, der nødvendigvis skal gælde fremover.

Det fortæller Lasse Nyby, direktør i Spar Nord, til Ritzau Finans i forbindelse med bankens regnskab onsdag.

"Udbyttet er noget, vi også forventer at kunne levere fremover, mens aktietilbagekøbet skal ses isoleret. Vi har sagt, at vi har til hensigt at udlodde to tredjedele af det, vi tjener, og det lever vi op til med et udbytte på 70 pct.," siger han.

Ifølge bankdirektøren skal aktietilbagekøbsprogrammet ses i lyset af, at Spar Nord har opnået en kernekapitalprocent, der er højere end målsætningen. Den var på 14,4 pct. i 2015 mod en målsætning på 12,0 pct.

"Vi ender med at have nogle pæne kapitalnøgletal, hvilket også er affødt af, at der ikke er nogen udlånsvækst i regnskabet. Det betyder, at vi får en kernekapitalprocent, der er højere end vores målsætning. I det lys har bestyrelsen besluttet at lave aktietilbagekøbsprogrammet, der vil reducere vores kernekapitalprocent med 0,3," siger Lasse Nyby.

Årsagen til, at bestyrelsen har besluttet sig for at påbegynde et tilbagekøbsprogram, skal også findes i, at der ikke er noget der tyder på, at banken får stærkt brug for den overskydende kapital.

"Vi vil hellere end gerne låne nogle flere penge ud, og det er klart, at det vil reducere bankens kapitalprocent, men det er bare ikke det, vi har set de seneste syv år, hvor bankudlån er gået tilbage. Selv om vi måske forventer, at det kunne stige en smule i 2016, så snakker vi mellem 1 pct. og 2 pct., så der er ikke noget der tyder på, at vi har behov for den overskydende kapital. Derfor vælger vi at sende noget af den tilbage til aktionærerne," siger Lasse Nyby og fortæller, at der heller ikke er nogle opkøb på agendaen.

Samlet udbetaler banken 628 mio. kr. i udbytte og iværksætter et aktietilbagekøbsprogram på 150 mio. kr.

 

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

FA går i rette med outsourcing-kritik

KLUMME: En tidligere bankmedarbejder og Finansforbundet langede mandag morgen ud efter landets to største banker for ikke at være deres samfundsansvar bevidst, når de flytter job til lavtlønslande. Den kritik går Finanssektorens Arbejdsgiverforening nu i rette med.

Seneste Spar Nord Bank

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere