Anders Dam: Bitcoin svarer til avanceret udgave af Christiania-mønten

Glem alt om Bitcoin, crowfunding og for den sags skyld at tjene penge på Swipp. Jyske Banks topchef kan ikke se det kommercielle lys i de digitale landvindinger, der er på markedet nu.
"Når jeg skal vurdere Bitcoins, så vil jeg karikere den som en uigennemskuelig, teknologisk avanceret udgave af en Christiania-mønt, " lyder det fra Jyske Banks topchef Anders Dam.
"Når jeg skal vurdere Bitcoins, så vil jeg karikere den som en uigennemskuelig, teknologisk avanceret udgave af en Christiania-mønt, " lyder det fra Jyske Banks topchef Anders Dam.
AF JAKOB SKOUBOE

En ting er den hype, der er om de seneste digitale lanceringer. En anden ting er, at tjene penge på dem. Anders Dam, topchef for Jyske Bank, har ikke den store tiltro til flere af de digitale tjenester, der fylder godt op i debatten i dag. Fænomener som crowfunding, digitale megasucceser som Mobilepay og Swipp og ikke mindst den digitale møntfod Bitcoin mangler stadig at vise deres værd kommercielt, mener han.

"Når jeg skal vurdere Bitcoins, så vil jeg karikere den som en uigennemskuelig, teknologisk avanceret udgave af en Christiania-mønt, som fristaden forsøgte at indføre engang for mange år siden," siger Anders Dam med et smil. Og hvis en erhvervskunde hos os foretrækker at bruge Bitcoins frem for anerkendte valutaer med nationalbanker som udstedere, så vil vi bede kunden om at finde et andet pengeinstitut.

Christiania indførte i 1997 sin egen valuta, en mønt pålydende 50 kroner, der var til at bruge i fristadens egne butikker. Møntfoden blev lanceret med en del presseomtale, men blev droppet igen efter 18 år.

"Bitcoin er ligeledes en uautoriseret valuta. Det er svært at se, hvem der står bag eller hvordan pengedannelsen sker. Den svinger voldsomt i kurs. Det er en selvbestaltet valuta, ganske som Christiania-mønten, og du kan ikke bruge den til frigørende betalinger i forhold til suveræne stater. Det kan gå grueligt galt en dag. Derfor ser jeg den ikke som en reel konkurrent," siger han.

Ser ingen trussel i crowdfunding

Hans holdning er den samme til låneformen crowdfunding til små virksomheder med nye idéer. Her går en række investorer sammen via internettet om at yde lån til mindre virksomheder uden om det etablerede banksystem.

"Crowdfunding er det jo blot det samme som iværksætterlån. Man tilbyder bare investorerne en høj rente for en høj risiko. Vi ser det ikke som en stor trussel mod vores traditionelle kreditgivning, og vi yder også iværksætterlån," siger Anders Dam.

Han holder dog øje med, om det er muligt at kunne tilføre banken indtjening gennem de nye tjenester, og her er han indtil videre skeptisk. Også over for en af de seneste års mammutsucceser, Mobilepay, lanceret af Danske Bank, samt Swipp, som er lanceret i konkurrence med Mobilepay af en stribe danske banker.

"Ser man på Mobilepay og Swipp - ja, det er smart, at vi kan overføre penge til hinanden, men jeg har til gode at se, at der for alvor er penge i det."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Flere stramninger af loven om hvidvask har øget bødestraffen. | Photo: Tariq Mikkel Khan

NSK og Nordea strides om lovgivning

Læs også