Jyske Bank får et resultat på 601 mio. kr. før skat mod 1,003 mia. kr. året før. Det skyldes især nedskrivning på græsk gæld og hensættelser til tab i retssag om hedgefondbeviser. Opdateret.
Jyske Bank har netop fremlagt årsregnskab for 2011. Det blev til et markant mindre overskud end 2010.
Overskuddet før skat lander på 601 mio. kr. mod 1003 mio. kr. i 2010. Det skyldes primært ekstraordinære forhold, skriver banken i fondbørsmeddelelsen. De særlige hændelser er som følger:
Til gengæld havde banken også en række positive, ekstraordinære poster.
Bankens netto rente- og gebyrindtægter steg svagt i året. 2011 gav 5,737 mia. kr. mod 5,657 mia. kr. året før.
Jyske Bank må tage et tab på 44 mio. kr. på posten over kursreguleringer. i 2010 var det tal en indtægt på 387 mio. kr.
Bruttoindtjeningen falder lidt tilbage for Anders Dam og co., der må nøjes med 6,327 mia. kr. mod 6,424 mia. kr. i 2010.
Driftsudgifterne stiger fra 3,802 mia. kr. til 4,415 mia. kr. Det giver en noget svagere basisindtjening før nedskrivninger på 1,905 mia. kr. mod 2,644 mia. kr. året før.
Nedskrivningerne holder sig nogenlunde i ro. Jyske Bank nedskrev 1,478 mia. kr i 2011 mod 1,581 mia. kr. i 2010.
Indlånsmassen er steget solidt i banken, hvilket betydet, at ind- og udlånssiden nu for alvor nærmer sig hinanden.
Jyske Bank har indlån for 101,2 mia. kr. og udlån for 108,5 mia. kr.
I 2010 var gabet en del større, da de samme tal hed indlån på 93,4 mia. kr. over for udlån på 105,7 mia. kr.
Egenkapitalen forholder sig nogenlunde i ro på 13,8 mia. kr. mod 13,4 mia. kr. i 2010.
Solvensprocenten er faldet til 14,7 fra 15,8.
Ordførende direktør Anders Dam kalder året for udfordrende og turbulent.
”Senest har forøget usikkerhed omkring gældssituationen i euroområdet og en mulig græsk statsbankerot gjort, at vi som en praktisk foranstaltning har besluttet at indregne hele beholdningen af græske statsobligationer til markedskursen. Samlet set har vi foretaget negativ værdiregulering for 299 mio. kr. vedrørende græske statsobligationer i 2011. Den bogførte værdi er 181 mio. kr. ultimo 2011," skriver han i årsmeddelelsen.
Han skriver videre, at banken ikke er enig med landsretten i, at betingelserne for et gruppesøgsmål mod banken over Jyske Invest Hedge Markedsneutral Obligationer-sagen, men at banken hensætter 229 mio. kr. til eventuelle tab, banken måtte blive påført i retssagen.
"Vi vurderer, at et resultat før skat på 601 mio. kr. er tåleligt sammenlignet med 1.003 mio. kr. i 2010, når vi tager højde for den konjunkturelle situation, og at særlige forhold påvirker resultatet negativt med knap 500 mio. kr.," skriver direktøren.